Mikkel Boe Følsgaard springer ud som kvinde i ny dansk film - se traileren

'En Helt Almindelig Familie'
Billede
(© Nordisk Film)

Mikkel Boe Følsgaard springer ud som kvinde i det kommende humoristiske drama En Helt Almindelig FamilieSe traileren øverst.

Filmen følger en ret almindelig forstadsfamilie med far, mor og to døtre, da farmand, Thomas, pludselig beslutter sig for at følge sin drøm om at skifte køn.

Thomas bliver altså til Agnete, og filmen ser herefter på, hvad der sker, når far pludselig vælger at blive til en kvinde, hvor især familiens yngste, Emma, kastes ud i et dilemma.

'En Helt Almindelig Familie' er inspireret af den debuterende instruktør Malou Reymanns egen barndom, hvor hendes egen far valgte at skifte køn - og med den stærke fortælling i bagagen, får hun i filmen altså lejlighed til at reflektere over vores syn på kernefamilier og normalitetsbegrebet.

I 2017 kunne man se Mikkel Boe Følsgaard transformere sig til den toptrænede bokser Jørgen 'Gamle' Hansen i Den bedste mand - og nu imponerer han igen ved at blive til en meget overbevisende kvinde.

Filmen er udtaget til og får verdenspremiere på Rotterdam Filmfestival i januar måned.

En Helt Almindelig Familie får premiere den 20. februar.