Dansk animationsfilm gør for drømme, hvad Inderst inde gjorde for følelser

Ny trailer til 'Drømmebyggerne'
Drømmebyggerne
(© SF Studios)

Vi kan som de første præsentere den nye trailer til animationsfilmen Drømmebyggerne, der får premiere op til vinterferien 2020.

Filmen er produceret af danske First Lady Films, men ud fra traileren ser animationerne meget internationale ud. Plottet giver desuden associationer til Pixars mesterværk, Inderst inde.

Det er dog ikke en ung piges følelser, men derimod drømme, der er omdrejningspunktet. Den danske animationsfilm byder nemlig på de såkaldte Drømmebyggere, der kan ændre folks personlighed ved at ændre deres drømme.

Men for 12-årige Minna går det helt galt, da hun forsøger at ændre sin irriterende papsøster Jennys drømme. Derfor må hun redde Jenny i drømmenes verden for at redde sin familie i den virkelige verden.

Drømmebyggerne får premiere den 6. februar 2020.