Trailer: Robert Downey Jr. er dus med dyrene som den nye Dr. Dolittle

Iron-Man er blevet dyrenes ven
Billede
(© UIP)

Robert Downey Jr. har smidt Iron Man-dragten, og hans første rolle i 5 år uden for Marvel-universet bliver som Doctor Dolittle i filmen, der har fået titlen Dolittle.

Mange husker måske Eddie Murphy i rollen som den fjollede dyrlæge, der kan kommunikere med sin patienter. Men karakteren stammer fra den britiske forfatter Hugh Loftings bøger fra 1920'erne, og det er således disse som den nye film følger mere tro.

Filmen udspiller sig syv år efter, at Doctor Dolittle mistet sin kone. Han har buret sig inde på sin lille herregård med sine dyr. Men da en ung prinsesse bliver syg, må Dolittle og alle hans behårede og flyvende venner drage ud på en episk færd til en mystisk ø for at finde en kur.

Robert Downey Jr. ligner umiddelbart et godt match til den excentriske Dolittle, og modsat Murphy-filmene er vil det nye eventyr være sat det victorianske England.

Den første trailer til 'Dolittle' byder på en eventyrlig stemning med farver og masser af talende dyr - fra en papegøje og en struds og over en gorilla og isbjørn til en farlig tiger og hvaler.

Bag filmen står Stephen Gaghan, der i 2001 vandt en Oscar for manuskriptet til Traffic, og sidenhen har instrueret Syriana og senest Gold.

Iron-Man bliver også genforenet med Spider-Man, da Tom Holland er blandt de mange stemmer til filmen, der også tæller Antonio BanderasRami MalekRalph FiennesEmma ThompsonSelena Gomez og mange flere.

Dolittle får premiere den 9. januar 2020.