Vores interview med Renée Zellweger
I denne uge er der premiere på Judy, der har Renée Zellweger i titelrollen som sangeren, skuespilleren og entertaineren Judy Garland.
Som eneste danske medie mødte vi den Oscar-vindende skuespiller, der slog igennem som Bridget Jones og nu transformerer sig fuldstændigt som Garland, der blev kendt som barnestjerne i Troldmanden fra Oz og i filmen befinder sig i slutningen af karrieren som 46-årig.
Da vi mødte Zellweger i London, udviste hun sammen med instruktøren Rupert Goold og medspilleren Rufus Sewell tydelig beundring for Judy Garland.
Vi andre kan ligeledes beundre Zellwegers præstation som den alkoholiserede, kærlige, kække og ikke mindst fænomenalt dygtige Garland, der krævede det ypperste af Bridget Jones-skuespillerens sangtalent.
Judy får premiere den 24. oktober.
Jeg har allerede set "Judy".
Zellweger gør det helt fantastisk. Hun ER Judy, helt ned til de små nervøse tics.
Kropssproget sidder lige i skabet.
Hvis ikke denne præstation kaster mindst en Oscar-nominering af sig, er der seriøst noget galt i filmbranchen.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.