Jesper Christensen i 2. Verdenskrigsdrama
Anders Refn har brugt hele 20 år på at researche, skrive manuskript og forberede hans mest ambitiøse film nogensinde: De forbandede år.
Nu er første trailer til storfilmen endelig landet!
Det danske drama følger familien Skov under de hårde besættelsesår i årene 1940-43, hvor de tvinges til at forholde sig til en række dilemmaer og svære valg, der opstår under krigens nådesløse greb.
Karl og Eva Skov lever det gode overklasseliv i København med fem børn og egen elektronikfabrik. Da nazisterne besætter Danmark, tvinges Karl dog modstræbende ud i et kontroversielt samarbejde med tyskerne i et desperat forsøg på at beskytte sin familie.
'De forbandede år' byder desuden på en rolleliste bestående af yderst seværdige danske navn som blandt andet Jesper Christensen og Bodil Jørgensen.
Refn er kendt for sit samarbejde med Lars von Trier på film som Breaking the Waves og Nymphomaniac. Desuden er han far til den anerkendte danske instruktør Nicolas Winding Refn.
De forbandede år har premiere den 9. januar 2020.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.