Trailer til Skyfall-instruktørens store Oscar-krigsfilm 1917

Benedict Cumberbatch, Colin Firth og Richard Madden
Billede
(© NORDISK FILM)

En specifik dag fra Første Verdenskrig skildres i Sam Mendes’ kommende storfilm 1917.

Nu er den første intense trailer landet!

Den stjernespækkede krigsfilm følger to britiske soldater på netop denne dag, og byder desuden på cremen af Englands skuespilkunst med navne som Benedict Cumberbatch, Colin Firth, Mark Strong, Andrew Scott og Richard Madden på rollelisten. 

Mendes, der på seneste har instrueret 007-filmene Skyfall og Spectre, har lavet filmen for Spielbergs DreamWorks - som han også gjorde med sine to første film American Beauty (1999) og Road to Perdition (2002) samt den efterfølgende Revolutionary Road (2008).

Premieredatoen i hjemlandet hedder den 25. december, hvilket i den grad antyder, at man tror på '1917' som en solid Oscar-kandidat.

1917 får dansk premiere den 23. januar.