It del 2 byder på meget mere gys end den første film

Afslører instruktøren i ny bag om video til klovegyseren
Billede
(© Warner Bros.)

Der er søvnløse nætter forude - det lover en ny featurette, der går bag om optagelserne til den ventede It del 2 - og viser endnu usete klip fra filmen.

Den nye video byder også på interviews med holdet bag, herunder James McAvoy, en blod indsmurt Jessica Chastain og Pennywise selv, Bill Skarsgård, der afslører, at klovnen ikke bare har ventet på hævn, han har faktisk savnet tabernes frygt! 

Stephen King, der har skrevet bogen som filmen er baseret på, er også med - og han sender masser kærlighed afsted til projektet, der som han og flere af de andre understreger ikke kun handler om uhygge, men også om et virkelig stærkt sammenhold.

Instruktør Andy Muschietti afslører samtidig, at de i 'It del 2' har skruet endnu mere op for gyser-delen af fortællingen!

Klovnegyseren har allerede sluppet to gåsehudsfremkaldende trailere løs, og seneste kom det frem, at filmen bliver 2 timer og 45 minutter lang

It del 2 får premiere den 5. september - og forsalget starter 21. august.