Første trailer til Star Wars: The Rise of Skywalker

Kraften er med denne forfilm
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Den første trailer er netop udkommet til den 9. og sidste film i Star Wars-sagaen om Skywalker-familien.

Traileren til Star Wars: The Rise of Skywalker (jep det er den helt nye titel!) byder på et gensyn med Rey, Poe og Finn fra de to foregående film, The Force Awakens og The Last Jedi... samt en masse Kylo Ren, Lando Calrissian, general Leia samt stemmen fra Luke Skywalker. Og - måske mest bemærkelsesværdigt - lægger traileren op til et gensyn med Kejseren i en eller anden form.

Det ser mildest talt FANTASTISK ud!

J.J. Abrams, der instruerede 'The Force Awakens', er tilbage i instruktørstolen som manden, der skal afslutte en af de mest populære filmserier nogensinde.

Star Wars: The Rise of Skywalker får biografpremiere den 18. december.