Eksklusivt: Barskt fraklip fra Journal 64

Den hårde dagligdag på kvindehjemmet på Sprogø
Billede
(© Nordisk Film)

Afdeling Q-filmen Journal 64 brager derud af i de danske biografer, hvor den har rundet 644.000 solgte billetter. Selvom det er den fjerde film i serien, så står den som et stærk selvstændigt værk.

I filmen kommer Carl Mørck og Assad på sporet af en mystisk mordsag, der bringer dem til Sprogø og den tidligere brutale kvindeanstalt.

Kino.dk har fået et eksklusiv klip fra 'Journal 64', som ikke kom med i den endelige film, men som netop viser den unge pige Netes barske dagligdag på kvindehjemmet. Se klippet øverst.

Rollen som Nete spilles af Fanny Bornedal, som vi faktisk interviewede op til filmens premiere. Se interviewet nederst her. Hun står bl.a. overfor Clara Rosager samt Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares for sidste gang i rollerne som de to detektiver.

Journal 64 kan ses i biografen nu.