The Upside med Kevin Hart og Bryan Cranston
644.000 danskere så og elskede den franske komedie De urørlige - nu er den første trailer til den amerikanske genindspilning ankommet med titlen The Upside.
Bryan Cranston og Kevin Hart har her overtaget François Cluzet og Omar Sys hovedroller i fortællingen om det umage venskab mellem en kørestolsbunden millionær og en ung mand fra ghettoen. Nicole Kidman er også ombord.
Læs også: Viggo Mortensen springer ud som komiker i succesfilm, der minder om 'De urørlige'
Originalen blev på rekordtid den mest sete franske film på verdensplan nogensinde, så man kan ikke undre sig over Hollywoods lyst til at prøve kræfter med et remake. At traileren og castingen (især af Kidman og Cranston) giver en fornemmelse af, at det ikke er en amerikansk pumpet version, men snarere en indie-film, giver en slags ro i maven.
Genindspilningen har været længe undervejs og har ligget i dvale i et års tid, eftersom Harvey Weinstein var en af filmens bagmænd. Nu må vi vente og se, om den får en chance i de danske biografer.
The Upside afventer dansk biografpremiere.
not for me
jeg kan kun tilslutte mig Christians kommentar om ikke at skulle se denne film
For en gangs skyld en stinkende genial fransk film, og så skal den da lige kopieres. Eneste motivation: penge. Man forstår godt, at folk er trætte af film-industrien. Remakes og franchise-bras, det er i 90% af tilfældene, hvad de kan drive det til.
Kan slet ikke vente med IKKE at se den.