Yderst glubske hajer på skræmmende dræbertogt

Trailer til 47 Meters Down: The Next Chapter
Billede
(© The Fyzz Facility (47 Meters Down))

Sidste år landede den skræmmende haj-film 47 Meters Down. Den har vi udråbt til at være den mest uhyggelige haj-film i vores nye podcast om netop haj-film. Nu er der landet en brutal trailer til opfølgeren ‘47 Meters Down: The Next Chapter’.

Det betyder bl.a. tunge åndedræt og folk i fare under havets skræmmende overflade samt ikke mindst en helt masse sultne hajer, når en række backpackere her kommer på dybt og dræbende vand.

Den glubske haj-opfølger har samme instruktør og forfatter Johannes Roberts samt medforfatter Ernest Riera bag sig. Så mon ikke de to atter engang formår at sætte en haj- skræk i livet på publikum? Traileren lover i hvert fald havuhyrer for fuld styrke og intens spænding i dybet.

’47 Meters Down: The Next Chapter’ får premiere sommer 2019. Vi håber naturligvis, at dræberhajerne også svømmer ind i de danske biografer.

Men lige nu kan man faktisk opleve en enorm dræberhaj i de danske biografer med haj-filmen The Meg, hvor Jason Statham kommer på kollisionskurs med det drabelige havmonster. Du finder billetter til filmen her.