Trailer til den danske eventyrfilm Vildheks

Baseret på Lene Kaaberbøls bestseller
Vildheks
(© Nordisk Film)

Nordisk Film har udsendt traileren til den danske eventyrfilm Vildheks, der får biografpremiere til efteråret.

Filmen, der er baseret på Lene Kaaberbøls bestseller, handler om den 12-årige Clara, der opdager, at hun er en såkaldt vildheks.

Når man er vildheks, har man en vildven, der er ens beskytter, og Claras er en sort kat. Men da katten bliver bortført af den onde Kimæra, må Clara drage på en farefuld færd for at redde sin vildven og omfavne sin nye status som vildheks.

Traileren introducerer den eventyrlige verden, som Kaaberbøls historie befinder sig i, og den er fyldt af naturens skabninger, magi og, især til sidst, mørke.

Gerda Lie Kaas, Sonja Richter og Signe Egholm Olsen spiller med i filmen, der er instrueret af Kaspar Munk, som er kendt for ungdomsfilmene Hold om mig og You & Me Forever.

Vildheks får premiere den 11. oktober.