Ny action-trailer til James Camerons robot-film

Smugkig på Alita: Battle Angel
Billede
(© 20th Century Fox)

Mens vi venter på Avatar 2, så er James Cameron klar med et nyt fremtidseventyr. Filmskaberen har allerede stået bag en ikonisk robot, men Terminators arvtager kan meget vel blive Alita: Battle Angel.

Vi har nu fået en ny både actionfyldt og bevægende trailer til science fiction-filmen, der instrueres af Robert Rodriguez og produceret af Cameron. De har også skrevet historien sammen om cyborgen Alita, baseret på Yukito Kishiros manga-serie. 

I det 26. århundrede bliver hun fundet og reddet fra en skrotplads, men hun kan intet huske om sin fortid. Alita viser sig dog at kunne dødelig kampsport, og i hendes søgen på sin identitet bliver den egenskab yderst nødvendig, da hun blive jaget af fjender.

I titelrollen ses Rosa Salazar kendt fra Maze Runner-filmene, og med sig har hun store navne som Christoph WaltzMahershala AliEd Skrein og Jennifer Connelly

Alita: Battle Angel får premiere den 20. december.