Han Solo møder Han Solo

Harrison Ford overrasker Alden Ehrenreich og roser ham
Billede
(© Walt Disney Company)

Der er som bekendt en ny og yngre udgave af den legendariske Han Solo på banen i den kommende film om pilotens unge år Solo: A Star Wars Story.

Det er nemlig stjerneskuddet Alden Ehrenreich, der her træder i fodsporene på Harrison Ford, som indtog rollen for første gang i 1977 med Star Wars: Episode IV - A New Hope.

Det er med andre ord noget af en opgave, der ligger på den unge Ehrenreichs skuldre. Derfor er det også kun dobbelt så sjovt, at Ford i klippet herover overrasker den vordende Han Solo midt under et interview.

Med sin klassiske halvmumlen og noget intimiderende grynten siger Ford således til Ehrenreich ”Get out of my chair, get out of my life” – naturligvis ikke uden en god portion ironi, da han efterfølgende giver ham et tiltrængt knus.

Den gamle Han har heller ikke andet end ros til overs for den nye Solo - i samme ombæring afslørede Ford nemlig, at han synes Ehrenreich præstation var "spektakulær":

- Jeg synes, at han er så smart omkring alt hvad han gør og hvordan han gør det. Jeg kunne ikke være mere glad, udtalt den 75-årige stjerne, hvortil Ehrenreich kvitterede med et "Wow. Det er det helt uroligt!". 

Se hele Entertainment Tonights interview nederst.

Solo: A Star Wars Story har dansk biografpremiere den 23. maj.