Første trailer til Tomb Raider

Fornavn: Lara. Efternavn: Croft.
Billede
(© Warner Bros.)

Den første trailer og plakat til Tomb Raider er ankommet, og denne gang er det Oscar-vinderen Alicia Vikander, der har rollen som eventyreren Lara Croft.

Angelina Jolie har tidligere portrætteret den unge arkæolog i Lara Croft: Tomb Raider og Tomb Raider: The Cradle of Life, og den nye film er en genfortolkning af universet.

Læs også: 8 genindspilninger du skal se i 2018

Historien er baseret på serien af computerspil ved samme navn, og navnlig spillet fra 2013, hvor man dykker ned i den unge Lara Crofts fortid, er inspiration bag filmen.

Lara Croft er denne gang ikke fuldblods gravrøver endnu, men lever alene i London efter hendes far forsvinden. I et forsøg på at opklare sagen, rejser den unge Croft til en mystisk ø, som viser sig at være farligere end forventet.

Skandinavien er i den grad repræsenteret i filmen med norske Roar Uthaug som instruktør, svenske Vikander som hovedrolleindehaver og danske Alexandre Willaume i en endnu ukendt rolle.

Tomb Raider får dansk premiere 15. marts 2018.