Cookie- og Privatlivspolitik

Filmen der skal gøre tennis sexet igen

Ny trailer til Borg

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Boksekampen mellem Mayweather og McGregor er overstået, og sportsentusiaster (samt filmelskere) kan nu begynde at se frem til næste store match, der vil foregå i biografens mørke for små 40 år siden og delvist på svensk.

Der er selvfølgelig tale om filmen Borg om tennislegenden Björn Borg, dennes rivalisering med amerikaneren John McEnroe og den episke Wimbledon-finale fra 1980.

En ny international trailer er netop ankommet til dramaet, der har fået den prestigefyldte ære at åbne Toronto International Filmfestival, der løber af stablen fra den 7. september og 10 dage frem.

Sverrir Gudnason spiller Borg, Hollywoods wild card Shia LaBeouf er McEnroe, danske Janus Metz (Armadillo) instruerer, og ud fra traileren at bedømme, kan 'Borg' meget vel blive et lige så stilsikkert og intenst portræt som Ron Howards racerkører-film Rush.

Borg får dansk premiere den 14. september.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter