Nyt kig på Blade Runner 2049

Ryan Gosling og Co. fortæller om science fiction-filmen
Billede
(© Sony Pictures)

Vi kan lige så godt indrømme det. Vi glæder os helt umanerlig til Blade Runner 2049!

Derfor kan vi også godt acceptere de sædvanlige, rosende floskler i den nye featurette om filmen og fokusere på det vigtigste: Flere nye klip, enkelte små afsløringer om plottet og ikke mindst et interessant blik bag kameraet på et af årets mest ventede projekter.

Hvad det nye materiale også har i spandevis, er stemning, og det tegner godt for efterfølgeren til en af de mest banebrydende science fiction-film nogensinde.

Skuespillerne Ryan Gosling, Harrison Ford, Jared Leto samt instruktøren Denis Villeneuve og kameramanden Roger Deakens udtaler sig alle om filmen i klippet, som du kan se foroven.

Blade Runner 2049 får premiere den 5. oktober.