Ja, dæmondukken giver stadig kuldegysninger

Ny trailer til Annabelle 2
Warner Bros.
(© Warner Bros.)

Chucky er ikke længere den mest uhyggelige dukke i filmhistorien, for den plads har Annabelle efterhånden sat sig godt og grundigt på.

En ny trailer til Annabelle 2: Skabelsen viser, hvorfor vi kan komme med en så kategorisk udmelding. Dæmondukken giver nemlig stadig kuldegysninger.

Plottet foregår før den første spinoff, og i filmen mister en dukkemager og hans kone deres datter. I stedet bygger han dukken Annabelle i hendes billede, og samtidig åbner de op for deres hjem til en nonne og en gruppe forældreløse piger.

Men intet er fryd og gammen. En af pigerne har bevægelsesvanskeligheder, hvilket medfører nogle virkelige intense scener i traileren, som bringer mindelser om Rear Window og Misery.

Annabelle 2: Skabelsen får premiere den 10. august.