Sidste omgang med Lynet McQueen?

Ny trailer til Biler 3
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Pixar har udsendt deres anden trailer til Biler 3, hvor vi bl.a. møder filmens to nye karakterer.

Lynet McQueen er ved at være en ældre herre i racerverdenen, og da en ny, langt hurtigere bil kommer til, den topmoderne Jackson Storm, synes McQueens professionelle dage at være talte.

Men selvom alt ser sort ud, giver han ikke op og møder den unge tekniker, Cruz Ramirez, der er en stor beundrer af McQueen. Hun vil gøre alt for at få ham i form igen og ikke mindst lægge en plan for, hvordan han skal vinde over sin modstander.

Biler 3 får premiere den 31. august.