Se traileren til Kingsman 2

Utraditionelle agenter
Billede
(© 20th Century Fox)

Den første trailer til Kingsman: The Golden Circle er netop udkommet, og det mest opsigtsvækkende, og lidt spoiler-agtige, sker de sidste par sekunder.

I action-komedien bliver Kingsman-agenternes hovedkvarter sprængt i luften, og samtidig truer skruppelløse skurke hele Verden.

Eggsy og hans kolleger opdager en allieret søsterorganisation af agenter i USA, og sammen må de to agenturer stoppe deres fælles fjende.

Den første Kingsman-film blev en uventet succes og kombinerede old school-agent-underholdning med moderne, grænsesøgende humor. En original tilgang, som blev taget godt imod af både publikum og anmelderne.

Spørgsmålet er, om Matthew Vaughn kan forny universet i sådan en grad, at det samme sker for efterfølgeren. Mest umiddelbart fornyende er hans valg af nye skuespillere på rollelisten, deriblandt Halle Berry, Channing Tatum og Jeff Bridges.

Kingsman: The Golden Circle får premiere den 5. oktober.