Cookie- og Privatlivspolitik

Harry Potter - Bedst til værst

Tilbage til Hogwarts!

Stem op!
94
Stem ned!
0
(reset)

Harry Potter-universet genopstår med Fantastiske skabninger… og hvor de findes, som er første film i en ny serie skrevet af J.K. Rowling. 

I denne anledning har kino.dk’s redaktion set tilbage på de otte originale film og rangeret dem fra bedst til værst.

Hvad vi gjorde
Da vi har vidt forskellige meninger om Harry Potter-filmene, har vi stemt på demokratisk vis og taget gennemsnittet for at skabe den mest rimelige bedst-til-værst liste. Vores individuelle begrundelser kan læses under hver film.

Stem på din favorit og skriv din rangering i kommentarfeltet nedenfor.

Harry Potter and the Chamber of Secrets/Warner Bros.

Harry Potter and the Chamber of Secrets

Daniel Bentien: I min optik slap Chris Columbus ikke helt så godt af sted med sit andet forsøg i serien, der har samme svagheder som 'Philosopher's Stone' men mangler den nyskabelse, der ligger i at indføre publikum i et nyt filmeventyr.
 
Marie Bille: Indbegrebet af den svære to'er, der ikke står nær så stærkt som seriens første film, og endte med at bliver for useriøs og uengagerende. I bogen var Quidditch-kampene så spændende, men på film var de en kedsommelig oplevelse.
 
Selina Wilken: Jeg har måske lidt uretfærdigt placeret 'Chamber' lavt på min liste, fordi den stilistisk minder så meget om etteren (som er min favorit). Men Columbus gentog bare sig selv her, og det er ærgerligt, for bogen lægger faktisk op til en rigtig fed filmoplevelse. Men hey - der kommer jo nok et reboot engang!
 
Søren Søndergaard: Blodspor og gåder. Fans af Agatha Christie vil sandsynligvis sætte pris på den hygge, og ikke mindst omhyggelighed, som seriens andens film lægger for dagen. Resultatet er noget så sjældent som en familiefilm med et blodigt omdrejningspunkt.
 
Harry Potter and the Order of the Phoenix/Warner Bros.

Harry Potter and the Order of the Phoenix

Daniel Bentien: Bogens første 150 sider er de kedeligste, Rowling har skrevet, og selvom dele af dem er undladt, smitter det af på filmversionen. Personligt kan jeg kun fremhæve den imponerende troldmandsdyst i slutningen som virkelig eksemplarisk.
 
Marie Bille: David Yates beviste her sit værd til at overtage pladsen som instruktør med en god, solid Harry Potter-film. Dog kunne den godt strammes mere op, og er derfor ikke blandt de allerbedste.
 
Selina Wilken: Filmen hopper lidt for hurtigt gennem handlingen, og da 'Phoenix' er min yndlingsbog, ærgrer det mig virkelig. Men Nicholas Hoopers soundtrack er fantastisk.
 
Søren Søndergaard: Det tætteste filmene kommer på et drama, hvor komplicerede menneskelige forhold vejer tungere end troldmandsdueller. David Yates tilførte serien en modenhed, men det blev også begyndelsen på fire visuelt monotone film - alle badet i et blåt, metallisk skær - der endegyldigt slukkede hyggen på Hogwarts.
 
Harry Potter and the Deathly Hallows - Part 1/Warner Bros.

Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1

Daniel Bentien: For første gang befinder vi os uden for Hogwarts, og stemningen blandt vores tre venner er på det laveste. Vi er meget langt fra det farverige eventyrunivers, der blev introduceret i 2001, men heldigvis opvejes det af bedre skuespil og følelsen af nærhed til virkelighedens verden.
 
Marie Bille: Begyndelsen på enden starter godt, og Harry Potter-instruktør numero uno, David Yates, har et godt greb om filmen, der egentlig blot er et mellemspil før det endelige opgør i 'Del 2'. Det endelige resultat havde nok stået skarpere, hvis man havde holdt sig til én film.
 
Selina Wilken: Mange synes, at 'Del 1' er for kedelig, men den er faktisk én af mine favoritter. Den melankolske stemning er en god afveksling fra seriens normalt lidt anstrengende tempo. Her får publikum lov til at trække vejret og bare hænge lidt ud i Rowlings magiske verden.
 
Søren Søndergaard: Den første halvdel er den dårligste Harry Potter-periode på film. Det er ensformigt, kedeligt, og filmen står stille. Til gengæld kommer den sidste tredjedel til undsætning. Den reddes på målstregen, og derfor findes der faktisk ikke en dårlig Harry Potter-film.
 
Harry Potter and the Deathly Hallows - Part 2/Warner Bros.

Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2

Daniel Bentien: Den mest action-fyldte og episke i serien er den perfekte afslutning på en af vor tids største filmserier. Opbygningen til det endelige slag mellem Voldemorts følgere og Hogwarts' troldmænd er at sammenligne med 'Ringenes Herre: De to tårne', hvilket i min verden er det største kompliment.
 
Marie Bille: Mnjaeh… Slutningen på det episke eventyr endte med at blive en anelse intetsigende. Men den binder dog stadig en flot sløjfe på hele filmserien, og det endelige opgør mellem Harry Potter og Voldemort er godt eksekveret.
 
Selina Wilken: Hvor var følelserne? Jeg græd mig igennem anden halvdel af bogen, men da kampen for Hogwarts begyndte på den store skærm, var det ren action uden nogen rigtig fornemmelse af, at karakterernes skæbner egentlig betød noget.
 
Søren Søndergaard: Der er noget ufuldstændigt over afslutningen på det hele. En irriterende fornemmelsen af uforløst potentiale, der skygger for helhedsindtrykket. Og jeg tilskriver alt den unødvendig opdeling af Rowlings sidste bog. Når det er sagt, er der tale om en flot finale, der når ind til fortællingens til tider kyniske kerne - uden at tabe magien på gulvet.
 
Harry Potter and the Half-Blood Prince/Warner Bros.

Harry Potter and the Half-Blood Prince

Daniel Bentien: Alan Rickmans tvetydige Severus Snape får endnu flere nuancer i det sjette kapitel, der også byder på en følelsesmæssig tour-de-force hen imod slutningen. Desværre er andre dele af plottet mindre engagerende, hvilket trækker ned i helhedsindtrykket.
 
Marie Bille: En dyster udgave af Harry Potters univers? Jeg er fan. Det klæder karaktererne, at opleve deres facetter, og det er den bedste Harry Potter-film fra David Yates' hånd. Bogen var også en af mine favoritter i serien.
 
Selina Wilken: Selvom meget af 'Half-Blood Prince' fungerer rigtig godt – især Dracos fortvivlelse og Dumbledores flashbacks – trækker filmens kantede klipning og det dovne genbrug af Phoenix-soundtracket mig ud af historien.
 
Søren Søndergaard: Bogen har sin flashback-struktur tilfælles med 'The Godfather: Part II', og selvom filmen ikke drager fuldt udbytte af potentialet, er det en forrygende omgang mørk magi. David Yates instruerede fire Harry Potter-film, og dette er den bedste og mest fokuserede.
 
Harry Potter and the Philosopher's Stone/Warner Bros.

Harry Potter and the Philosopher's Stone

Daniel Bentien: Det var bestemt ikke givet, at bøgernes univers skulle kunne transformeres succesrigt til film, men Chris Columbus skabte en overbevisende introduktion. Filmen er fyldt med ikoniske scener, men skuespillet og enkelte af de computerskabte effekter giver ridser i lakken.
 
Marie Bille: Det var fantastisk at opleve Hogwarts, Dumbledore og selvfølgelig Harry Potter på det store lærred for første gang. Filmen taber kort pusten henover midten, men får fint samlet op på den i slutningen og forbliver et medrivende eventyr.
 
Selina Wilken: Jo ældre jeg bliver, jo mere holder jeg af den første film i serien. Columbus er nok den instruktør, der er mest tro mod J.K. Rowlings univers - og så fangede han bare noget gejst og glæde i de unge skuespillere, som mangler i de senere film.
 
Søren Søndergaard: Ja, Chris Columbus skabte en (næsten) rendyrket familiefilm ud af Rowlings første bog. Ved første møde var jeg skuffet, men faktum er, at filmen følger bogens tone, og at den vinder ved hvert eneste gensyn. Harry Potters spæde begyndelse var et magisk eventyr. Først senere tog mørket over.
 
Harry Potter and the Goblet of Fire/Warner Bros.

Harry Potter and the Goblet of Fire

Daniel Bentien: Den bedste bog og den bedste film. Turneringen fungerer som perfekt ramme for en fortælling om spirende kærlighed, venskabskonflikter samt ungdommelig usikkerhed, og for første gang bliver ondskaben virkelig farlig i den mørke afslutning. Stakkels Robert Pattinson…
 
Marie Bille: Hvad kan jeg sige? Jeg blev bare ikke fanget af konkurrencen, og filmen virkede usammenhængende. Måske en upopulær mening, men filmatiseringen endte som en skygge af bogen.
 
Selina Wilken: Jeg kan rigtig godt lide Mike Newells fortolkning af Potter-universet, selvom 'Goblet' nok er den film, der bedst viser seriens identitetsforvirring: Er det børnefilm eller seriøs fantasy? Jeg synes aldrig helt, de fandt balancen.
 
Søren Søndergaard: De første to film i serien var familiefilm. De sidste tre-fire stykker nærmede sig en blanding af horror, fantasy og tragedie på Shakespeare-niveau. Som den eneste film i serien, balancerer 'Goblet of Fire' på en knivsæg mellem rendyrket eventyr og dødelig alvor. Juleballet er Harry Potter, når det er bedst.
 
Harry Potter and the Prisoner of Azkaban/Warner Bros.

Harry Potter and the Prisoner of Azkaban

Daniel Bentien: Efter to børnevenlige eventyr tog mexicanske Alfonso Cuarón over og leverede en mere dyster film med stærke karaktertegninger, introduktionen af Gary Oldmans fremragende Sirius Black og et tidsrejseplot, som onde tunger vil anklage for at gøre hovedpersonernes senere anstrengelser i serien overflødige.
 
Marie Bille: Nok den af filmene jeg har set flest gange, og jeg er ret vild med Gary Oldman som Sirius Black. Hele universet er blevet fanget så godt af Alfonso Cuarón, og når jeg tænker på Harry Potter er det hans billeder, der dukker op på nethinden.
 
Selina Wilken: 'Azkaban' er filmen, der deler vandene for Potter-fans: Enten elsker man Cuaróns skæve bud på J.K. Rowlings magiske univers, ellers hader man det. Jeg er personligt ikke fan. Den Tim Burton-lignende fortolkning gør efter min mening handlingen absurd og latterlig på en decideret ufed måde.
 
Søren Søndergaard: Alfonso Cuarón indfanger sublimt den melankolske stemning, der udgør rygraden af den bedste Harry Potter-film. I 'Azkaban' tager Harry Potter springet fra barn til teenager, og filmserien rykkede passende op i en anden liga. Timingen, i en film om tid og teenagere, var på alle måder perfekt.
 
Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ann-Britt

MEN da The Deathly Hallows henviser til kappen, stenen og tryllestaven, der til sammen ér The Deathly Hallows, og som bliver givet af døden til de tre, som anderkendelse af, at de (i første omgang) fik narret døden, så må de kunne oversættes til dødens gaver, fremfor det andet.
Relikvier er også et så underligt ord, at jeg tvivler på, at ret mange danske børn aner, hvad det er alligevel :)

FilmBuen

Men det er lidt komisk at du klantre oversætterne for ikke at lave en direkte oversættelse, når du nu selv indrømmer at du netop ikke mener der skal laves en direkte oversættelse ;)

Og jeg tror sådan set netop brugen af avancerede ord (ligesom både regalierne og det oprindelige Hallows må siges at være) er et ganske bevidst valg fra Rowlings og oversætternes side. På andre sprog kaldes bøgen netop ting som "Dødsrelikvierne" (Svensk og hollandsk), "Dødstalismanerne" (norsk) og "Dødshelligedommene" (tysk).

Så jeg vil skyde på at det er Rowlings oprindelige mening, at bøgen skal have en avanceret titel, måske for at understrege at den symbolisere overgangen fra barn til voksen eller det unaturlige (selv for i forhold til Harry Potter-universet) i dødens objekter.

Kaj

Det vidste jeg ikke.

Men ordet dødsregalier giver da ok mening ift. til de tre dødsregalier forenet gør dig i stand til at regere over døden.

Jonas

Jeg må nok gå med Half-Blood Prince, der er min yndlings af samme grund som bogen. Den rammer den perfekte balance mellem mysterierne og humoren fra den første halvdel af serien og den mørke og truende atmosfære fra den sidste. Der er nogle udeladelser, som jeg måske godt gad have set - f.eks. Cornelius Fudges møde med premierministeren eller Harrys snak med Rufus Scrimgeour - men til gengæld er der mange fede scener, vi får lov at se udfolde sig - f.eks. Dødsgardisternes angreb på London og Vindelhuset. Var også glad for, at klimakset mere var et snigangreb på Hogwarts i nattens mulm og mørke frem for en direkte kamp om skolen - den helt store kamp kommer jo trods alt et par film senere.

Josefine

Generelt er alle filmene før Yates de bedste. Han tilføjede nok mørket der skulle til, men har fjernede også alt hyggen der tidligere var. Hogwarts føltes ikke som det samme.

Ann-Britt

Har du læst bøgerne?
Han følger netop fuldstændig temaet i bøgerne, som på genial vis følger udviklen fra Harry er dreng til han udvikler sig som teenager, med al den frustration man har som teenager.

Josefine

Hell yes jeg har læst bøgerne. Vil vædde alt mit Harry Potter merch på at jeg har læst dem flere gange end dig. Og jeg er enig i at bøgerne bliver mørkere, men synes Yates gjorde alt melodramatisk og fjernede al hyggen fra Hogwarts. De fire første film vil altid stå højere i min bog.

Ann-Britt

Vi er (naturligvis) forskellige som mennesker og har derfor også forskellige tilgange til det vi ser/læser.
Jeg, fx., har ikke brug for, at Harry Potter er hyggelig.
Jeg blev tændt på bøgerne, netop fordi jeg kunne relatere mig til indholdet.
Harry's problemer med sin fætter og dennes forældre.
Og fordi jeg stadigvæk godt kan huske, hvordan det var at være teenager.
Så udover at historierne er velskrevet, så betyder det mest for mig, at jeg kan genkende situationerne.
Fjern al det magiske og du har en knægt, der føler sig udenfor. Men som starter på en ny skole, hvor han finder venner.

Natasha

For mig er Prisoner of Azkaban den bedste BOG, men en af de dårligste FILM, men det er tydeligvis bare mig.
Min ynglingsfilm er og bliver den første. Det var nyt, spændende og magisk (haha).

Trine

Jeg er fuldstændig enig! Jeg er også helt vild med bog 3, men jeg blev enormt skuffet over filmen. Så du er ikke den eneste

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter