Trailerpremiere: Iqbal & superchippen

Iqbal redder nabolaget
Iqbal & superchippen/Nordisk Film
(© Iqbal & superchippen/Nordisk Film)

Vi kan som de første eksklusivt vise traileren til den danske familiefilm Iqbal & superchippen.

'Iqbal & superchippen' er baseret på Manu Sareens populære børnebogsserie om Nørrebro-drengen Iqbal Farooq.

I modsætning til teasertraileren afslører den nye trailer mere om handlingen: Æselmand og Svinet har planer om at jævne Blågårdsgade med jorden, så de kan få fingre i den olie, de har opdaget under gaden.

Iqbal og veninden Sille beslutter sig for at skaffe penge til at købe gaden tilbage, så de ikke behøver at flytte fra hinanden.

De har fundet en superchip med magiske egenskaber, og han overbeviser slynglerne om at købe den. Men banditterne snyder dem, og nu må Iqbal, Sille, lillebroren Tariq og de voksne i Blågårdsgade tage kampen op for at redde gaden.

'Iqbal & superchippen' er opfølgeren til Iqbal & den hemmelige opskrift. Filmen er instrueret af Oliver Zahle, med Rasmus Bjerg og Andreas Bo tilbage i rollerne som de to forbrydere.

Iqbal & superchippen får premiere den 15. december.