Se Tom Hanks i selskab med Sidse Babett Knudsen

Ny trailer til Inferno
Billede
(© UIP)

Den første rigtige trailer til filmatiseringen af Dan Browns krimi, Inferno, er blevet udgivet og kan ses ovenfor.

Kodebryderen Langdon, spillet af Tom Hanks, bliver indblandet i et mysterium, der kan have dødelige konsekvenser for hele verden. Men det viser sig, at Langdon selv er en betydelig brik i menneskejagten.

Ron Howard er tilbage i instruktørstolen, og franske Omar Sy kan også opleves i filmen. Derudover har danske Sidse Babett Knudsen også en rolle som Dr. Elizabeth Sinskey, der kort ses i slutningen af traileren.

Inferno får premiere den 13. oktober.