Reddet af Disney

Trailer til Life, Animated
Billede
(© Miracle Film)

Dokumentaren Life, Animated handler om den autistiske Owen Suskind, der har fundet en redning i Disneys klassiske animationsfilm.

Som traileren foroven viser, er Suskinds autisme en stor udfordring for hans forældre, og som barn er han ude af stand til at tale. Faren, den Pulitzer-pris-vindende Ron Suskind, opdager dog, at Disneys film har en positiv effekt på sin søn.

Filmen ser vældig rørende ud, især fordi traileren (måske lidt for afslørende) viser, at der er en lykkelig slutning i vente. Samtidig lader det til at være et nostalgisk gensyn med karakterer som Peter Pan, Sebastian, Baloo osv.

Roger Ross Williams instruerer 'Life, Animated', der er en blanding af dokumentariske optagelser og animation. Selvom hans navn næppe ringer nogen klokke hos de fleste, har instruktøren vundet en Oscar for den korte dokumentar 'Music by Prudence' fra 2010.

Life, Animated får dansk premiere den 20. oktober.