Nuttet trailer til Storkene

Nyt kig på animationsfilmen
Billede
(© Warner Bros.)

"Nååååhr" er sandsynligvis det udtryk, du vil bruge om den nye trailer til animationsfilmen Storkene, der er fyldt med nuttede karakterer som en lille baby med store øjne og adskillige kære dyr.

Traileren er ikke den første, men til gengæld den hidtil bedste til filmen, der handler om et storke-ejet firma, der er gået fra at udbringe babyer til at være en mere almindelig pakkeservice.

Storken Junior ender dog i en kattepine, da han ved et uheld får til opgave at aflevere en baby. Nu må den unge fugl, sammen med mennesket Tulip, finde en måde at undgå chefens søgelys og samtidig fuldføre missionen.

Storkene får premiere den 6. oktober.