Første trailer til Bridget Jones's Baby

Gravid, men hvem er faren?
Billede
(© UIP)

Den evige single, Bridget Jones, er tilbage efter 12 års hi, og den første trailer til film nr. 3 er netop udkommet.

Renée Zellweger er igen den nu 40-rige brite, der finder ud af, at hun er gravid. Det eneste problem er, at hun ikke aner, hvem der er faren.

Colin Firth spiller endnu engang Mark Darcy, der er den ene potentielle far, og den anden skal findes i en ny tilføjelse til serien, Jack Qwant, der bliver spillet af Patrick Dempsey.

Instruktøren bag den første og vældigt populære film, Sharon Maguire, er tilbage for at svinge taktstokken.

Bridget Jones's Baby får dansk premiere den 15. september.