Teaser til animationsfilmen Storkene

Hvor kommer babyerne fra?
Storkene
(© Warner Bros.)

Nicholas Stoller (Bad Neighbours) springer næste år ud som animations-instruktør med filmen, Storkene.

I dag er den første teaser kommet via Warner Bros..

Familiefilmen bygger videre på myten om, at små babyer kommer med storken men med et twist, der får tankerne hen på Monsters, Inc..

De store fugle plejede at levere babyerne, men det gør de ikke længere. Nu afleverer de blot pakker for en større internetvirksomhed.

Da firmaets mest kompetente stork ved et uheld kommer til at aktivere maskinen, der laver babyer, kommer en lille babypige til verden. Nu må han skynde sig at få pigen afsted, inden hans chef opdager det.

Stemmerne leveres af Kelsey Grammer, Andy Samberg, Jordan Peele og Keegan-Michael Key.

Traileren kan ses med dansk tale nedenfor.

Storkene får dansk premiere den 6. oktober.