Alexander Skarsgaard er abernes konge
Harry Potter-instruktøren David Yates er næste år aktuel med filmen Tarzan, der har svenske Alexander Skarsgård i rollen som abernes konge.
Traileren og de første billeder af Skarsgårds jungle-mand og Margot Robbie som Jane er blevet afsløret via Warner Bros., der også har udgivet den første plakat.
Man får indtryk af, at filmskaberne i den grad kører på den lændeklædte seksualitet, de fleste uvilkårligt forbinder med romancen mellem liansvingeren og hans udkårne. Men traileren understreger også, at filmen byder på god, gedigen action.
Christoph Waltz og Samuel L. Jackson er også på rollelisten.
Tarzan får dansk premiere den 14. juli.
Vil gerne se filmen...men håber ikke den minder for meget om "Lord Greystoke" med Christopher Lambert. Den var for underlig og sørgelig...
Jeg havde langt hellere set at de i mange tilfælde sprang direkte ind i historierne. Fantastiske Fire kunne have været fremragende film, men det formåede de ikke at skabe, her kunne det have været en stor fordel at springe direkte ind i historien og der er nok af historier fra tegneserierne at tage af. Nøjagtig det samme med Tarzan.
Jeg er meget i tvivl om denne Tarzan bliver god, men tjekkes skal den helt sikkert. Jeg er vokset op med Tarzan lige fra dengang Johnny Weissmüller blev vist i klokken 4-filmene og til de mange Tarzan tegneserier som nu er indkøbt i luksussamlealbum med de bedste tegnere (Russ Manning er klart favoritten).
Når Reeboots går igang føles det mange gange sjusket, hvilket gør at filmen ikke huskes efterfølgende.
Dette ser umiddebart ikke ud til at være tilfældet med denne. En virkelig lovende trailer må det siges at være. Den ser ud til at være I god stil med the Jungle Book og jeg håber sådan at effekterne lever op til det traileren også viser, for alt andet ville være skuffende, når vi nu skriver år 2015/2016.
Hvis filmen skal lykkes med sit reeboot skal historien også i fokus og det må ikke drukne i Tarzan brøl og action. Men det er godt, at det ikoniske brøl også er med i traileren. Jeg er rigtig spændt på denne film og vil så forfærdeligt gerne at vi skal have en god live action Tarzan film som er tro mod karakteren.
... så er de to de visuelt mest imponerende. Lad os håbe at de flotte effekter kan holde historien oppe.
Altså jeg er jo solgt bare af at se billedet af Skarsgård i bar overkrop ;D
Men udover det ser filmen faktisk rigtig lovende ud..Glæder mig til den 14. juli!
Flot, og et med et rigtigt interessant Cast. Så må vi bare håbe, at filmen leverer.
Den ser faktisk helt okay ud! Det, må jeg indrømme, er en smule overraskende, for jeg synes, at denne slags reboot-updates på gamle klassikere næsten aldrig holder. Men med ét af sommerens stærkeste skuespilhold (med den personlige favorit, Christoph Waltz), kan det meget vel være det bliver godt. Vi må vente og se.
Den skal jeg uden tvivl se! Den ser lige så flot og spændende ud som den nye The jungle book! Den skal virkelig også ses! 2016 bliver dælme et godt og dyrt bio år! Så mange fede film! :D
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.