Cookie- og Privatlivspolitik

Første trailer til Den danske pige

Eddie Redmayne er igen Oscar-favorit

Stem op!
24
Stem ned!
0
(reset)

Hvis ikke Will Smith får næste års Oscar for sin præstation i Concussion, gør Eddie Redmayne det måske for sin i Den danske pige.

Filmens hovedrolle, der allerede har modtaget en statuette for Teorien om alting, er i hvert fald en oplagt kandidat, som også den første trailer er bevis på.

Redmayne spiller den danske kunstner, Einar Wegener, der bliver den første person til at få foretaget en kønsskifteoperation.

Historien fokuserer på det helt særlige kærlighedsforhold mellem Einer og hans kone Gerda, som spilles af Alicia Vikander.

Dramaet er instrueret af Oscar-vinderen Tom Hooper, der tidligere har stået bag Kongens store tale, og som man bemærker i traileren, har filmholdet været i København for at optage nogle scener.

Den danske pige får premiere den 4. februar 2016.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Erik F

Filmen om Einar Wegener/Lili Elbe, den første transkvinde nogensinde, er netop blevet vist ved filmfestivalen i Venedig, hvor den deltager i hovedkonkurrencen om Guldløven..
Politikens anmelder er ikke begejstret - han skriver:
"...denne historie, der burde have været så kønshistorisk brutal, så bevægende og så symbolsk tidssvarende, drukner i kostumer, parfumer, grimasser, affekteret gestik og rent ud transseksuel sødsuppe".

UPS, den sad! Eddie Redmayne får dog ros for sin præstation, og jeg skal se filmen under alle omstændigheder.

Tanjasl

Jeg tror bestemt denne film kan kaste et par Oscar nomineringer af sig. Derudover er jeg sikker på at Eddie Redmayne nok skal løfte opgaven til UG. Det skal nok blive godt!

Wayne

Jeg synes afgjort at han er en god skuespiller - men jeg mener ikke at han skulle have haft en Oscar for præstationen i Teorien om alting.

Ikke for at underkende hans præstation, men han fik den OGSÅ for at spille en helt fantastisk person som man ikke kunne undgå at have medlidenhed med. Set i forhold til det så var hans præstation ikke i nærheden af det Daniel Day-Lewis præsterede i My Left Foot: The Story of Christy Brown.

Jeg synes det var en fejl at prisen ikke gik til Michael Keaton for hans livs rolle i Birdman: Or (The Unexpected Virtue of Ignorance).

Når det er sagt, så synes jeg at The Danish Girl virker til at blive alt for romantiseret efter min smag.

Jeg tror simpelthen ikke på en historie, som vil prøve at overbevise mig om at en mand først finder sit seksuelle standpunkt efter han er blevet voksen - og åbenbart bliver svært overrasket over "forvandlingen" som sker i et splitsekund.

Det virker ikke realistisk, overhovedet.

Simon

Jeg har heller ikke hørt om nogen transseksuelle, der pludseligt opdager at de er det. Et eller andet sted har de altid vidst det.

Simon

Denne film er nok det tydeligste eksempel i år, på en film lavet udelukkende for at appellere til Oscar-akademiet. På engelsk kalder man det for Oscar-bait.

Rent statistisk er det dog uhyre svært at vinde to år i træk. Det skete sidste gang i 1994/95 hvor Tom Hanks vandt først for Philadelphia og så for Forrest Gump. Tom Hanks var dog en global superstjerne, hvilket gav ham langt større chancer end Redmayne, der er langt fra at være en superstjerne.

Udover Tom Hanks er det kun Spencer Tracy der har gjort det i 30'erne. Men han var ligesom Hanks en kæmpe Hollywood-stjerne. Katherine Hepburn har gjort det hos kvinderne, men ligesom med de to mænd var hun en af de absolut største stjerner i Hollywood.

Shah Bazidas

Jeg tror, at Russell Crowe ville føle sig lidt tilsidesat af din hukommelse, når hans to Oscar sejre i træk for henholdsvis Gladiator og A Beautiful Mind ikke nævnes som den egentlige "sidste gang". ;-)

Husk også på, at han var uhyre tæt på at vinde den tre år i træk med sin nominering for Master and Commander. :-)

Lige nu ser det her dog ud som en Oscar nominering bare ud fra karakterarbejdet synligt her. Will Smith kommer dog nok også til at lave ballade med sin "Concussion".

Filmaticuser/847204

Russell Crowe vandt ikke for a Beautiful Mind. I 2002 gik Denzel Washington med sejren for Training Day.

Og han blev aldrig nomineret for Master & Commander. Han blev dog nomineret i 2000 for The Insider.

Shah Bazidas

Se titel. ;-)

Simon

Crowe vandt netop ikke to år i træk. I stedet vandt Denzel Washington for anden gang, men der var også gået 12 år siden den første for Glory. Dermed blev det lettere at argumentere for hvorfor han skulle have nr. 2 fremfor Russell Crowe igen allerede.

Shah Bazidas

Se titel! :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter