Trailer til Goosebumps

Får du gåsehud?
Billede
(© © Columbia Pictures)

R.L. Stines kendte bogserie Goosebumps kommer snart til live på det store lærred, og nu er den første trailer blevet frigivet.

Filmen byder på et bredt sortiment af diverse monstre og dæmoner. Den unge Zack (Dylan Minnette) bringer ved et uheld R.L. Stines uhyggelige skabninger over i den virkelige verden, og sammen med forfatteren selv (Jack Black) og hans datter Hannah, må han forsøge at redde borgerne i byen Greendale.

Den første bog i den populære Goosebumps-serie udkom i 1992, og siden er der blevet skrevet cirka 200. Nogle af bøgerne blev adapteret til en tv-serie i 1995, og nu kan fans altså glæde sig over endnu et gensyn med det uhyggelige univers.

Goosebumps får dansk premiere den 29. oktober.