Første teaser til Ant-Man

”Is it too late to change the name?”
Billede
(© Disney Pictures)

Paul Rudd springer snart ud som superhelten Ant-Man, og i dag er den første lange teaser kommet.

Det er svært ikke at blive positivt overrasket over teaseren, for - som denne også antyder - er navnet Ant-Man ikke helt "på højde" med fx Ironman.

Forfilmen gør de bange anelser til skamme, da Marvel har valgt en alvorlig tone, der straks undergraver enhver frygt for ren falden-på-halen.

Peyton Reeds actionfilm kan dog stadig godt befinde sig i den samme lette ende af skalaen som Guardians of the Galaxy, der blandede universets undergang med knap så tungsindig underholdning. Manuskriptet er nu også officielt akkrediteret til Paul Rudd og Anchorman-instruktøren Adam McKay, der begge har stor erfaring med netop komik.

Er det bare os, der synes, den ser virkelig lovende ud?

Ant-Man får premiere den 16. juli.