Et liv med prostituerede

Trailer til 'Erindring om mine bedrøvelige ludere'
Ximena (Dominika Paleta) og El Sabio (Luis Miguel Lombana)
(© Miguel Bracho Pliego)

Instruktøren Henning Carlsen er fyldt 84 år, men hvor andre nyder deres otium, har danskeren tilsyneladende ingen planer om pension.

I 1966 stod han bag en af skandinavisk films største klassikere, 'Sult', baseret på Knut Hamsungs fortælling. Nu, 46 år senere, har han kastet sig over bogen 'Erindring om mine bedrøvelige ludere' af Gabrial Garcia Márquez, som har fået sin første trailer.

Den mexicanske film skildrer en snart 90-årig journalist og enspænder (Emilio Echevarría), der efter et langt liv med et kæmpe forbrug af prostituerede aldrig har følt kærlighed. På sin fødselsdag beslutter han sig for at besøge endnu en prostitueret, denne gang en jomfru på blot 20 år, og som han forelsker sig hovedkulds i.

Erindring om mine bedrøvelige ludere får dansk premiere den 3. maj.