Gyserkomedien ’Zombieland: Double Tap’ er en fortsættelse til den 10 år ældre Zombieland.
Nu vender de fire venner tilbage i deres fortsatte forsøg på at overleve, efter de levende døde har indtaget Jorden i en nu postapokalyptisk verden.
I denne ombæring forbliver det dog ikke ved zombie-dræberne Columbus, Tallahasse, Wichita og Little Rock. For på deres vej gennem det øde USA støder de også på andre overlevende, der således slutter sig til de fire og deres lille umage familie.
De overlevende må kæmpe mod helt nyudviklede zombier, der vil dem til livs i tide og utide. Men heldigvis er flokken godt rustet til at dræbe de hurtige kadavere med diverse opfindsomme våben.
'Zombieland: Double Tap' har humoren i højsædet, når det går vildt for sig - både på de støvede veje og helt ind i det forladte Hvide Hus.
Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone og Abigail Breslin spiller igen deres respektive roller fra etteren, mens Ruben Fleischer igen instruerer. (copyright: kino.dk)
Da den første Zombieland kom frem, var det nyt og forfriskende med den særlige blanding af zombie-horror og komedie. I de efterfølgende 10 år er vi blevet oversvømmet med zombier i diverse film og tv-serier, herunder ikke mindst i 10 sæsoner af The Walking Dead. Zombie-horror er på den måde nærmest blevet hverdag. Og netop derfor er det ganske fornuftigt, at 2'eren til Zombieland primært fokuserer på humoren.
Zombieland: Double Tap er faktisk mest af alt en rendyrket komedie. Og den er fantastisk morsom i den første halvdel. Det er især den nye pige i teamet, Madison, som bidrager med absurde sjove scener. Madison vil muligvis dele vandene, da man nok enten vil synes, at hun er vildt irriterende eller hysterisk sjov.
Hen mod mod slutningen er der en del mere action, og på den måde kommer filmen til at minde mere om 1'eren. Så udover at Little Rock nu er voksen, og at det i højere grad er en komedie, så er det stort set den samme film én gang til.
Zombieland 2: Double Tap er en humoristisk, men også meget ulækker film og der er flere ting i den som jeg synes, man skulle have ændret. Her er min mening.
Det første jeg vil fortælle om er noget af det som filmen udstråler meget og det er det humoristiske. Humoren i filmen ser ud som om der er lagt en del arbejde i det, og jeg morede mig da også over lidt af den.
Dog så er noget af det er bare ikke sjovt, men det tror jeg der er flere grunde til.
Den første er, fordi filmen har mange scener, hvor det er meget makabert, og hvis man ikke bryder sig om det, så er det svært også, at more sig over humoren.
En anden ting er, at den simpelthen bare er for plat og måske griner man lidt inden i, men det er ikke meget sjovt. Og så er noget af det bare for upassende.
Hvis man kigger på handlingen så havde jeg det også blandet med den, fordi der bliver prøvet flere ting af.
For det første så bygger filmen lidt en spænding op med en ny trussel i filmen og det starter godt, men så sker der et eller andet, og så bliver der ikke gjort særlig meget mere ved det, og det følte jeg var ærgerligt.
Men ud over det ovenstående, så er der og sker der nogle andre konflikter, og på en eller anden måde kommer der en nogenlunde god handling ud af det.
Desuden så kommer filmen også med nogle ekstra spændende scener, og det virker godt.
Så handlingen er ikke meget god, men den var okay.
En tredje ting jeg gerne vil nævne om filmen er action scenerne, men de er mest bare klamme, og nogle af dem er en lille smule spændene.
Men jeg synes det bliver for meget med det ene drab efter det andet, og med en hel masse blod, men spændingen hælper lidt på det.
Så jeg var ikke positiv over actionscenerne, men den slags høre også med til en Zombie film.
Skuespillet i filmen fungere sammen med effekterne rigtig godt og det hele virker troværdigt.
Den sidste ting jeg vil nævne er, at filmen også prøver med nogle temaer og lidt dybde i nogle karaktere.
Min mening om det er, at noget af det virkede godt ved, at det også kunne handle om noget andet end bare zombier, men nogle temaer og noget af dybden virkede ikke særlig godt, bl.a. fordi jeg synes man havde set det før.
Så alt i alt er Zombieland 2: Double Tap en okay film, men jeg synes den overordnet kunne have været bedre.
Man kan undre sig over, at du klager over hvor makaber og voldelig filmen er, med en masse blod og det ene drab efter det andet, når det nu er Zombieland, en franchise der går ud på at splatte zombier ud, og hvor den første film heller ikke ligefrem sparede på de brutalt voldelige scener. Det er vel lidt ligesom at gå ind og se Fast & Furious 9 og klage over der er for mange biler med?
Jeg kan godt se, hvad du mener og jeg kan godt forstå, hvorfor du undre dig.
Men det er min mening.
Nægter at betale over 100 kr. for at komme i en biograf med 45 sæder og en skærm der er på størrelse med mit eget fjernsyn. Desværre har biograferne valgt at nedpriotere denne film til de små sale og dårlige tider på dagen.
Bruger anmeldelser (5)
Skriv din egen anmeldelse