Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Zero Dark Thirty

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
07.02.2013
| |
2 timer 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Zero Dark Thirty
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I krigs-thrilleren 'Zero Dark Thirty' arbejder et amerikansk specialteam intenst i et helt årti på en specifik mission: at hævne terrorangrebet den 11. september 2001 ved at finde og udrydde Al Qaeda-lederen Osama bin Laden.

CIA-agenten Maya (Jessica Chastain) slutter sig til enheden, fordi hun mener at have ledetrådene, der kan føre dem til fjendens skjulested.

Jagten udmunder i den tophemmelige mission, hvor en flok NAVY S.E.A.L.-soldater stormer bin Ladens skjulested en forårsnat i ørkenen for at eliminere USA's fjende nummer et.

'Zero Dark Thirty' er baseret på virkelighedens lange jagt på Osama bin Laden og følger CIA-agenten, der mente at kunne spore ham. Kathryn Bigelow har instrueret og samarbejder igen med The Hurt Locker-manuskriptforfatteren, Mark Boal, der i år er nomineret til en Oscar for sit arbejde.

Filmens forhold til tortur er blevet heftigt debatteret i de amerikanske medier, og Obamas administration er endvidere blevet anklaget af det republikanske parti for at have udleveret fortrolige oplysninger i forbindelse med filmens research.

'Zero Dark Thirty' modtog en Oscar for Bedste lydredigering (sammen med 'Skyfall').

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (233 votes)
4.5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... [Kathryn Bigelow] fortæller med en nøgternhed, hvor alt overflødigt er skåret væk. Resultatet er en film, der føles som et dokument over, hvad der skete. [...] Bigelow er en formidabel stilist, der forstår at vinkle, klippe og på anden visuel vis padle sig ud af ethvert optræk til fortællemæssigt dødvande." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et meget strammere manuskript ville have gjort underværker. For ikke at tale om en bedre dialog! Filmens personer er så overfladisk portrætteret, at man sjældent får fornemmelsen af, at det er rigtige menneskere, vi har med at gøre." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "Efterrationalisering er der ikke noget af. Kan man acceptere det, er 'Zero Dark Thirty' både elementært medrivende og virkelig godt skruet sammen rent teknisk... 'Zero Dark Thirty' er svær ikke at beundre som filmhåndværk. Men det er også en film, som det er svært at elske. Eller hade, for den sags skyld." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Helt til slutningen fastholdes en tvetydighed, der gør 'Zero Dark Thirty's balanceakt mellem beskrivelse og stillingtagen til et historisk og politisk minefelt højspændt, intenst og brillant." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... udspiller sig ofte afdæmpet, men aldrig udramatisk, for Bigelow formår, ligesom i 'The Hurt Locker', at fastlåse filmen i en tilstand af intens sitren." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Zero Dark Thirty' er æstetisk imponerende, faktuelt problematisk og ideologisk set enten retfærdig eller ubehagelig, alt efter hvor man sætter sin kryds. Det er en rodet film, der maskerer sit mørke som klarhed, men også en gestus med hård konsekvens. [...] Man skal se den i hvert fald én enkelt gang. " (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thor

Det er en God film og en spænden historie !

Jeff

Maybe I’m just not a Kathryn Bigalow fan, I didn’t see all the fuss about The Hurt Locker and I don’t see what all the fuss is about this. I enjoyed it okay and Chastain is great (becoming a real must watch actress), Clarke is good and Mark Strong is good as always, but isn’t in the movie enough.
It’s just all a bit messy. The first half hour, 45 minutes just lurches from one year to the other with nothing much happening. This year we caught that guy who told us lies, that year with caught another guy who we thought was lying, but there was some truth. If not for the good acting it would have been totally boring. Things do pick up when leads finally start paying off and there is a little cohesion in what they’re doing, but I wanted to know more about the people leading this hunt. Looks into their personal lives are few and not very informative, which made it hard to empahise with them.
The final 20 minutes are suspenseful, even though you know how things are going to turn out. This is the best part of the film.

htuser/9700

Filmens karakterer bliver sjældent meget mere end todimensionelle "overdrivelse fremmer forståelsen" karakterer. Når det er sagt er det en kontroversiel film set med Amerikanske øjne, fordi den så direkte siger at målet helliger midlet og at tortur uden videre overvejelse blev accepteret og var et effektivt efterretningsmiddel gennem hele George W.-tiden, mens skiftet til Obama og dets følger tydeligt kan ses i filmen. Generelt var det en imponerende næsten dokumentarisk skildring indtil man kommer til selve indsatsen i Osama Bin Laden-kompounden i Abbottabad, hvor man glemmer de to ekstra Blackhawk-helikoptere der kom og hentede de fleste soldater og fundne materialer ud igen, og så er der quotet "Geronimo. For God and Country, Geronimo!" som vil kunne få selv mindre flagviftende Amerikanere op af biografstolene i fryd over de heltemodige seals' dræben Osama Bin Laden. En generelt velfungerende film som trods sin længde ikke virker så lang, fortællingen skrider fint frem og giver en god oplevelse af en Amerikansk CIA-ansats dedikerede og passionerede fokus på at finde især Osama Bin Laden, og hvad der skulle til for at det endelig lykkedes. Jeg vil godt anbefale filmen, specielt set i biografer som Imperial hvor lydeffekterne i helikopterflyveturen virkelig kommer til sin ret, men jeg tror ikke jeg vil se filmen igen, det er ikke den slags film man ser igen og igen.

Obadia

Filmen afspejler nogle historiske elementer som de sidste 15 år har tegnet den vestelig verdens sårbarheder, modbydeligheder og chokkerende events som har påvirket os alle. Filmen afbilleder alle de forudgående angreb vesten af været udsat for, før bin laden blev tilfangetaget. Filmen våger en kritisk tilgang til den amerikanske indsats for at finde frem til terrornetværket, igennem brugen af tortur, hvilket kun er med til at tegne (i nogens øjne) et mere troværdigt billede af hele historien.

Skulderklappet kommer i det politiske skift fra den nye amerikanske regering. Der kan man godt sidde med en lidt klam fornemmelse af at: "nu vasker vi hænder".

Alt i alt mener jeg at filmen med amerikanske øjne sikker er bedre end den er med danske øjne.

Palasse

God film og meget interessant og spændende, selvom man ved, hvad det ender med til sidst. Jessica Chastain gør det blændende i den kvindelige hovedrolle og er helt fortjent blevet nomineret til en Oscar.

Måske et kvarter for lang, men jeg vil anbefale den alligevel.

Jeg så filmen i Imperial, som altid gør gode filmoplevelser lidt bedre.

FilmFaxuser/1051580

'Zero Dark Thirty' er fandens MESTERlig. Filmen blander rigtigt godt fiktive øjeblikke med realistiske, skaber en super god stemning, og så er der nogle ganske eminente skuespil-præstationer. Filmen er alt hvad (jeg)man kunne drømme om, og svær at få ud af hovedet bag efter!

- Skrevet af: Daniel

Klavs

Lidt for lang men rigtig god skildring af begivenhederne og specielt den sidste time er vildt fed, hvor OBL får som fortjent. Jessica Chastain spiller iøvrigt fantastisk godt.

Frank

Okay film

Troelsy

Hvis jeg var Amerikaner ville jeg nok sidde og blive lidt høj-national ved at se "Zero Dark Thirty." Det er jeg ikke så ret meget fik jeg ikke ud af denne film.

Ville hellere ha' set en dokumentar om det på Discovery eller National Geographic.

Mads Frederik

Når man kan se at Alle for 2 med dens puh/bæ humor har fået mellem 10 og 12 forestillinger om dagen i flere af Nordisk Films biografer her den kommende uges tid.

Mens Zero Dark Thirty i samme biografer kun har fået én forestilling.

Er et fleretal af danskerne virkelig på så lavt et niveau?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.