Den islandske film 'Virgin Mountain' handler om 43-årige Fúsi, der er svært overvægtig og bor hjemme hos sin mor og hendes nye kæreste.
Fúsi lever et simpelt og rutinepræget liv med et trivielt arbejde i lufthavnens bagagehåndtering, begrænsede sociale udfoldelser og en stor interesse for miniaturefigurer i Anden Verdenskrigs-tema.
Men da han til sin fødselsdag modtager et gavekort til et linedance-kursus, forandres alt. Fúsi møder den udadvendte, sprudlende Sjöfn, og det bliver starten på et særligt forhold, der lærer den indadvendte mand helt nye facetter af livet.
'Virgin Mountain' er en enkel historie om ensomme, men meget forskellige mennesker, der får noget unikt ud af hinanden. Islandske Dagur Kári slog igennem med den danske film Voksne mennesker, men denne gang er han tilbage i hjemlandet, hvilket var en god ide.
Instruktøren modtog nemlig Nordisk Råds Filmpris for 'Virgin Mountain', ligesom filmen blev hædret med tre hovedpriser på Tribeca Film Festival i New York. (copyright: kino.dk)
en fantastisk film, meget enkel og meget rørende. Den er velspillet, og både klipning, lys og lyd er afstemt uden hverken under- eller overdrivelse. kan helt klart anbefales.
Meget langt fra Hollywood – helt ude på det vejrbidte Island.
Smukt hverdagsdrama om den overvægtige og nørdede Fúsi hvis liv mod alle odds udvikler sig fra en grå hverdag, til en fremtid med mere perspektiv og kærlighed.
Smuk film med en helt særlig tone og sit helt eget tempo.
God historie, godt skuespil, flot filmet og lidt at tænke over. Den har det hele :)
Eneste grund til at den ikke får 6 ud af 6 er, at den mangler lige lidt i mine øjne, men derfor en film, som jeg glæder mig til at se igen engang.
En dejlig nede på jorden film.
En ensom,overvægtig fyr,som stadig bor hos sin mor.
Har et ret trist liv med modelbaner og et arbejdsliv,hvor han mobbes rigtig grimt
Til sin fødselsdag får han dansetimer i linedans,og så begynder der at ske noget i Fusis liv.Måske ikke helt som forventet,men noget sker der.Fusi spilles helt utroligt godt.Ligeså de andre skuespillere.En film,man ikke sådan glemmer
Vistnok første islandske film, jeg har set: bortset fra dette herlige ur-sprog (hvor finder man ellers en romantisk kvindefigur, som hedder Sjøfn) kunne filmen være fra et hvilket som helst nordisk/østeuropæisk land. Den er langsom, underspillet og med underfundig humor. Vi er i samfundets lavere cirkler, hvor overvægtige Fusi med det stærkt regelmæssige liv i grå nuancer pludseligt kastes ud i livet og griber det, da han tilfældigt møder den manio/depressive yngre kvinde, som han tager ansvar for og måske også forelsker sig i. Heldigvis afstår filmen fra den tradtionelle happy ending fra Holliwood, som kunne have reduceret den til endnu et romantisk drama. I stedet får vi en fin og stilfærdig udviklingshistorie, som kunne være taget ud af hverdagen.
Med et helt roligt fortælletempo, helt i tråd med hovedpersonens tempo, får vi et indblik i Fúsi liv. Men bliver nærmest suget ind i en meditativ tilstand. Skuespillet er i top. Fúsi's energi smitter af på publikum, så da filmen stoppede, blev folk siddende i biografen længe, mindst tre - fire minutter. Der var ikke nogen der havde hastværk med at komme ud af biografen. Det er en dejlig film, som jeg kun kan anbefale.
Filmen giver en god beskrivelse af en særling. Man lever sig godt ind i både ham og de personer, der omgiver ham.
Fin filmoplevelse.
Det her er en film, der er speciel på den gode måde. Jeg mindes ikke at have set en islandsk film før. På så mange måder er filmen meget fin og tankevækkende og man kan ikke andet end at føle sympati med Fúsi.
Kan du lide rørende, personlige skildringer, så er denne film det helt rigtige for dig.
Jeg kunne virkelig godt lide "Virgin Mountain" da jeg for en del måneder siden så den til en testvisning. Den er bare så naturlig og simpel på en god måde.
Hovedrollen er bare så elskværdig og man håber det bedste for ham hele vejen igennem, selvom han har mange odds imod sig.
Dejlig film med godt skuespil. Den er værd og se og samtidig sætte sig i Fusi´s tilværelse som ensom ulv der får nye syn på livet.
Bruger anmeldelser (20)
Skriv din egen anmeldelse