Dramaet 'Victoria and Abdul' handler om det usædvanlige venskab mellem Dronningen af England og en ung indisk mand.
Året er 1887, og dronningen er allerede en ældre kvinde, der har svært ved at holde sig vågen og ikke mindst i godt humør ved de utallige arrangementer, kongehuset afholder.
Abdul Karim er en ung kontorassistent i Indien, der pga. sit imponerende udseende hentes til kolonimagtens centrum for at overrække en sjælden mønt til majestætens halvtresårsjubilæum. Det bliver starten på en uhørt og dybt upopulær alliance mellem selveste dronningen og en helt almindelig mand, der formår at se mennesket bag myten.
'Victoria and Abdul' er baseret på Shrabani Basus roman 'Victoria & Abdul: The True Story of the Queen's Closest Confidant' fra 2010, der fortalte den indtil da hemmelige beretning om verdenshistoriens længst siddende regent.
Filmen instrueres af garvede Stephen Frears, der før har givet os The Queen og Philomena. Judi Dench, der vandt en Oscar for sin rolle som Dronning Elizabeth i Shakespeare in Love, spiller denne gang Dronning Victoria, hvilket hun også gjorde i 'Mrs. Brown' fra 1997. (copyright: kino.dk)
Man behøver ikke at frygte et tungt og langsommeligt kostumedrama. Victoria & Abdul er fortalt gennem Abduls point-of-view og udstiller det victorianske Storbritannien i al dens pomp og pragt med et humoristisk glimt i øjet. Meget af filmen er faktisk mere komedie end drama og super sjov. Men det er også en rørende film om en helt speciel form for kærlighed på tværs af alder, klasse, kultur og religion. Judi Dench spiller absolut fremragende, og Ali Fazal gør det glimrende som den charmerende Abdul, der vinder den gamle Victorias gunst og fortrolighed.
Kun lidt ægerligt at man ikke rigtig får indtryk af, hvor mange år filmen egentlig strækker sig over. Det hele forekom mig at udspille sig over ca. 1-2 år, men det usædvanlige venskab mellem dronningen og Abdul varede faktisk fra 1887 til Victorias død 14 år senere i 1901.
Smukke scener, fantastisk skuespil og rørende fortælling. En rolig film til de kvalitetsbevidste;-)
Når man også bbare er et menneske. Om at finde en ny tro på mennesker der kan flytte os mentalt og give os glæden tilbage fordi vi vælger at tro på at den er der. Menneskelig og sød film - og især hvis man elsker det engelske aristokrati, Judy Dench og Victoria. What's not to like?
Smuk og rørende film i en tidsånd som er anderledes og tankevækkende. Følelsesladet og en skøn Judi Dench.
Filmen var meget sød og flot filmet, men der er ikke den store fordybende handling i filmen.
'Victoria & Abdul' er en dejlig film, der giver sig god tid til at fortælle en fascinerende historie om et usædvanligt venskab.
Billedmæssigt er den ualmindelig smuk, skuespillet er i topklasse - jeg er nødt til at nævne Eddie Izzard som Bertie, han er helt brilliant.
Judi Dench skuffer aldrig og det var især dejligt at se hende gentage rollen som Queen Victoria 20 år efter 'Mrs. Brown', en film jeg elsker højt.
Ali Fazal er et friskt pust på det store lærred og især scenerne mellem ham og Dench er magiske. Det slår gnister og det er vidunderligt at se på.
Alt i alt en god, solid og meget se-værdig film med humor, vid og masser af hjerte. Det kan man ikke få for meget af.
Bruger anmeldelser (21)
Skriv din egen anmeldelse