Cookie- og Privatlivspolitik

Vaiana

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen indledes med en forfilm, som ikke indeholder elementer, der vurderes til at kunne virke skræmmende på børn. Hovedfilmen har en gennemgående lettere dramatisk stemning med en stærk humoristisk undertone. Blandt mange rolige scener er der nogle, som er spændingsmættede: Et ældre familiemedlem er syg og dødende, en båd kæntrer og passagererne er ved at drukne, forskellige monstre angriber – i ét tilfælde er det et meget magtfuldt monster. Da handlingen imidlertid udspiller sig i et animeret univers fjernt fra det realistiske, da vores hovedpersoner er handlekraftige og kommer helskindet gennem udfordringerne, og da det voldsomme ikke er udpenslet vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
02.02.2017
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Moana
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - engelsk tale, 2D - engelsk tale, Babybio 2D - dansk tale
|

Pigen Vaiana lever et trygt liv på en polynesisk ø i Stillehavet. Hun er samtidig høvdingens datter og må for alt i verden ikke bevæge sig ud på havet.

Alligevel er hun stærkt fascineret af det blå dyb, og da øens planter og havets fisk begynder at forsvinder, hænger det måske sammen med halvguden Maui.

Maui har nemlig stjålet en magisk sten, der tilhører en mægtig havgudinde, og nu drager Vaiana ud på havet for at overtale ham til at levere stenen tilbage. Det bliver starten på en eventyrlig rejse for at genskabe naturens balance.

Disney har begået en ny animationsfilm om handlekraftige heltinder, der hellere vil udforske verden end følge forældrenes regler, og 'Vaiana' er instrueret af duoen bag nyere Disney-klassikere som Den lille havfrue og Aladdin.

Filmens danske stemmer leveres af Clara Rugaard-Larsen (Vaiana) og Kasper Leisner (Maui). 'Vaiana' er Oscar-nomineret for Bedste animationsfilm og Bedste sang. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1307 votes)
4.9
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er trygt, det er flot, og det virker et langt stykke hen ad vejen." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... det sympatiske budskab er svært at argumentere mod, og 'Vaiana' er bestemt ikke den værste rollemodel for raske drenge og piger i præteenagealderen. De voksne kan også sagtens være med." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er lige præcis det, man kan forvente af en Disney-tegnefilm. Det er lækkert og velduftende … og ingen går skuffede hjem." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... smukt animeret, morsomt skrevet med sange i verdensklasse og bruger fornemt de polynesiske myter som eventyrlig motor." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... hovedhistoriens computeranimation er effektiv rund og harmløs state-of-the-art, og det indledende sagn [og] Mauis tatoveringer er 2D-håndtegnede og markante." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Vaiana' er Disney, når Disney er bedst: en fest for alle sanser, der bruger mediets virkemidler fuldt ud." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jimmy

Jeg glæder mig til at se MOANA!
Men hvad er VAIANA?
Er det en ny titel til Moana?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.