Cookie- og Privatlivspolitik

Und Morgen Die Ganze Welt

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en anspændt og urovækkende stemning. Der er en række scener med skræmte personer, groft hærværk, voldelige aktioner og overfald, hvor mennesker bliver slået ned og såret. Fx ses nærbilleder af en stor blodig flænge og personen i stor smerte. Endvidere er der scener med seksuelt indhold og indtag af stoffer. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
07.10.2021
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Und Morgen Die Ganze Welt
|
Billetter

I den tyske film 'Und Morgen Die Ganze Welt' trækker instruktøren Julia von Heinz på egne erfaringer, der tager os bag facaden i den yderste venstrefløjs anti-fascistiske grupperinger.

Tyskland oplever en række voldelige racistiske optøjer, og 20-årige Luisa er stålsat på at ville gøre en forskel. Hun flytter derfor ind i et kollektiv, der er en del af den anti-fascistiske politiske bevægelse "Antifa".

Men da Luisas første deltagelse ved en planlagt fredelig demonstration tager en voldsom drejning, melder tvivlen sig: Hvor går grænsen for, hvor langt man skal gå for sin sag? Tvivlen bliver ikke mindre, da hun møder den karismatiske fyr Alfa, der konstant presser på for mere og mere voldsomme aktioner mod neo-nazisterne.

'Und Morgen Die Genze Welt' var Tysklands kandidat til en Oscar-nominering i 2021, og instruktøren Julia von Heinz har selv været en del af Antifa, mens hun læste jura i Bonn.

Tidligere har film som Baader Meinhof Komplekset behandlet Tysklands historie udi politisk uro og socialistiske fraktioner.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2 votes)
4.5
3.8

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... grundlæggende er 'Und morgen die ganze Welt' et virkelig interessant indblik i en verden, mange af os mener en masse om, men kender meget lidt til. I øvrigt med meget elegant, åben slutning." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "'Und Morgen die ganze Welt' var Tysklands oscarkandidat sidste år og er en stærk film om ungdommeligt vovemod. Se den og genoplev din idealistiske ungdom eller bliv klogere på dine børns tankegang." (Michael Solgaard)

  • Filmland P1

    "Det er netop i nuancerne og overvejelserne 'Und morgen die ganze welt' er mest spændende." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "I mellemtider har [Julia von] Heinz etableret sig som en populær tysk filmskaber, der her med sin femte film har begået et stykke engageret politisk filmkunst, der ikke lægger skjul på sine sym- og antipatier uden at ende som agitprop." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Med de ungdommelige temaer, der ellers er på spil – frigørelse fra forældrene, opgør, intense forelskelser og fest – står filmen mest af alt tilbage som en vellykket miljøskildring velegnet til samtaler i skolen." (Lise Stenbæksgaard)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.