Science fiction-filmen 'Udslettelse' (Annihilation) følger en gruppe kvindelige forskere, der tager på en hemmelig ekspedition til Area X, hvor naturens love ikke gør sig gældende og flere grupper ikke er vendt hjem fra igen.
Instruktøren har tidligere stået bag den populære science fiction-filmen Ex Machina om kunstig intelligens, og har et stærkt kvindelige cast med Natalie Portman, Jennifer Jason Leigh, Tessa Thompson, Gina Rodriguez og svenske Tuva Novotny.
Filmen er baseret på Jeff VanderMeer best-seller af samme navn, som er første del af the Southern Reach Trilogy.
'Udslettelse' er ikke planlagt til dansk biografpremiere.
Kort linjer alla sagt:
En brain breaker of mind f@ck - lige sådan et kick er forfriskende og det er science fiction filmen Annihilation bestemt!
Filmen har fået en hel del omtale, fordi den ikke fik dansk biografpremiere, og fordi argumentet skulle være, at den er for weird til det danske biografpublikum. Det gør selvfølgelig, at man bliver nysgerrig, og samtidig sætter det forventningerne op.
Jeg er derfor lidt skuffet over, at den ikke var mere syret, end den er, og at fortællingen var forholdsvis straightforward.
Det er den klassiske fortælling om en ukendt livsform, der kommer til Jorden. Og hvordan alle der forsøger at undersøge tingene nærmere forsvinder på mystisk vis. Der er både lidt af The Thing, The Happening, Predator og Arrival blandet ind i filmen. Annihilation føles dog på ingen måde som et copycat produkt, da den har sin helt egen stil. Det gælder både på den visuelle front, der er helt unik og virklig flot. Det gælder de realistisk skildrende karakterer, og det gælder det herlige mix af drama, sci-fi og gyser. Den mangler lige det sidste for at komme op på 5 stjerner, da slutningen føles lidt for klichéagtig og forudsigelig. 4½ stjerner.
Annihilation røg direkte til Netflix og kom dermed ikke op i de danske biografer … eller nogen biografer udenfor Nordamerika, så vidt jeg er orienteret. Da jeg havde glædet mig til at se den, skulle den naturligvis ses på dagen hvor den fik premiere på Netflix, og det var så i dag (mandag 12. marts 2018). Det er temmelig belastende at Alex Garlands film åbenbart er for avancerede til at blive vist i de danske biografer. Den manglende premiere i de danske biografer, var jo også gældende for Ex Machina med Alicia Vikander og Domnhall Gleason, som ellers var en glimrende scifi-film.
Et fyrtårn nær en militærbase i Florida bliver ramt af en energiudladning af en art, som kommer fra det ydre rum. Dette fører til at fyrtårnet bliver indhyllet i “Flimmeret”, som langsomt spreder sig. Allerede nu er et mellemstort sumpområde og nogle små flækker blevet indhyllet i fænomenet. Noget tid efter møder vi biologen Lena, som underviser kommende læger på universitetet, fx i kræftcellers deling … og i øvrigt er sin mand utro. Manden, Kane, er forsvundet på en militær mission der var så tophemmelig, at Lena ikke ved hvad den gik ud på eller hvor den foregik. Pludselig en dag kommer hendes mand alligevel hjem! Han aner ikke hvor han har været, hvor længe han har været væk og han er ikke sket ikke sig selv? Han har har det ikke godt, så han må på hospitalet med fuld udrykning. På vej til sygehuset bliver ambulancen kørt af vejen af nogle militærkøretøjer! Lena bliver bedøvet soldaterne. Da hun vågner op, befinder hun og Kane sig på Area X, kun få hundrede meter fra det stadigt ekspanderende “Flimmer” …
Annihilation – selv-ødelæggelse
Tempoet i Annihilation er, for at sige det mildt, gelinde. Nu er det absolut ikke sådan at jeg forlanger action fra ende til anden i en sci-fi-film, bare se på Arrival fra 2016, men alligevel … Men hold ud, hold fast og se filmen evt. igen, og du vil opdage ting som du ikke så i første forsøg. Hvis du magter en film som stiller halvstore krav til beskueren, vil du ikke fortryde din indsats. En ting er dog sikkert, der er ikke tale om en traditionel invasion fra rummet-film. Om der overhovet er tale om en invasion skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed. Måske er er de fremmede blot ude i en mission for at hjælpe os med at mutere vores DNA i et forsøg på at gøre os til noget bedre … en evolutions-revolution ligefrem? Eller måske er deres mission at plante noget alien-DNA i nogle jordboere, lade disse personer formere sig og dermed sprede DNA’en og lade menneskeheden uslette sig selv, efter at de fremmede er taget hjem igen? Jeg har ikke noget klart svar efter at have set filmen to gange. Tjek evt. Youtube, hvor der allerede findes adskillige bud på hvad det hele går ud på …
Alle hovedkaraktererne i castet har deres at slås med. Lige fra en terminal cancerdiagnose, over afdøde børn, til selvskade og utroskab. Lena (Natalie Portman), har jeg aldrig været den helt store fan af. Dog var hun god i V for Vendetta og Leon. Dr. Ventress (Jennifer Jason Leigh) har der været stille om i laaang tid, indtil hun dukkede op i Tarantinos The Hateful Eight, hvor hun var tæt på at være genial. Jeg synes helt klart at Leigh er den bedste til at udfylde sin rolle i Annihilation. Hun har sådan en lidt skurende stemme som absolut gør noget godt for hende. Derimod jeg føler jeg at Portman virker en tand for blodfattig og tam, også når hun har sex med både elskeren og husbonden. Kane (Oscar Isaac) og Katie (Sonoya Mizuno), som begge også var med i Ex Machina, fungerer begge fint som henholdsvis Lenas mand, som vist ikke helt er den vi tror han er og i dobbeltrollen som den unge usikre medicinstuderende i starten af filmen samt en essentiel rolle senere i filmen … en rolle som jeg ikke skal komme ind på her!
Engelske Alex Garland, har indtil videre været instruktør på to film, altså Ex Machina og Annihilation. Begge to sci-fi-film og ikke verdens lettest tilgængelige film. Men absolut film jeg vil anbefale til enhver der ikke altid forventer at få en færdig pakkeløsning når høn ser en film. Iøvrigt siger Alex Garland, kort og godt, at filmen handler om selv-ødelæggelse … og det giver egentlig ret god mening, når man lige vender filmen endnu engang :)
Lyden i Annihilation er faktisk god, på den underlige måde. Specielt i nogle scener hen i mod slutningen af filmen, passer den perfekt til begivenhederne, som jeg ikke skal komme ind på her. Der er tale om lydbilleder der understøtter det der sker på lærredet (skærmen) perfekt, ikke om musik, selvom de mig bekendt rent faktisk optræder på soundtracket. Ja, der er faktisk et soundtrack i filmen, men den eneste reelle musik på dette består kun af “Helplessly Hoping” (1969) med Crosby, Stills & Nash … så vidt jeg lige kan vurdere.
Billedesiden er i store træk fin nok. Man kan dog godt mærke at budgetten for filmen ikke har været tårnhøjt … $40 mill er jo ingen penge i dag :) Nej, det hvor det halter lidt er ved de muterede levende dyr … det ser ikke helt overbevisende ud. Muterede planter og andre “døde” ting ser ret godt ud. En scene hvor en muteret bjørn skræmmer vores fem, nej fire, kvinder som nu befinder sig inde i “Flimmeret” skal dog fremhæves, den er rigtigt (u)lækkert lavet!
Konklusion – Annihilation
Da jeg havde set Annihilation første gang, få timer efter den havde haft premiere på Netflix, var jeg tilfreds uden at være imponeret. Så var det at filmen begyndte at krybe uden huden på mig, i en grad at jeg fik lyst til at se den igen. Denne gang stod en del detaljer klarere for mig, uden at jeg dog på nogen måde vil påstå at filmens handling nu står lysende klar for mig. Derfor får Annihilation fire underligt store stjerner, og ikke kun tre irriterende små, som jeg i første omgang havde tænkt mig at give den.
blog.nilsbuch.dk
Fra Alex Garland, instruktøren og forfatteren bag Ex Machina, kommer endnu én af hans skodfilm. I Annihilation kan du opleve Padmé Amidala i Eventyrland med et hold af uvenner, og de skal finde ud af, hvad der kan skyldes, at alle de mennesker, der hidtil er blevet sendt ind i det ukendte, ikke er vendt tilbage.
Oplev superbjørne, superkrokodiller, træmennesker og bodyhorror for alle pengene i endnu et sci-fi-mesterværk af Alex Garland. Filmen var ifølge Paramounts investorer for klog til europæiske publikum, så de gav rettighederne til Netflix. Amerikanerne fik dog lov at se den i biografen, hvor ingen så den. Hvad fortæller dette os?
Det er synd og skam, for Annihilation er blandt de mest ambitiøse science fictionfilm, jeg kan mindes at have set, og den rejser ufatteligt mange spørgsmål om liv og biologi til punktet, hvor filmen virkelig sætter sig fast. Jeg anede intet om filmen, da jeg satte mig til at se den. Jeg vidste kun, det var Alex Garlands nyeste film og efter Ex Machina var det reelt nok for mig.
Lynhurtig synopsis: Et meteor er styrtet ned, og omkring krateret sker der bizarre cellemutationer i et støt voksende område. Nathalie Portmans karakter Lena melder sig så til at undersøge området med et hold videnskabsfolk, og de (og os) får nogle vidunderligt unikke oplevelser ud af rejsen.
Tag dog ikke fejl. Annihilation er ingen actionfilm, men den er en bevidst langsomt fortalt historie. I takt med at kvinderne bevæger sig tættere på epicentret i Flimmeret bringer filmen os også tættere på dem, men især vores forståelse for de tanker om liv, eksistens, selvdestruktion og formål, filmen rejser. Det er forrygende god storytelling med ligeledes fremragende præstationer af især Nathalie Portman og Jennifer Jason Leigh. Oscar Isaac får også et par replikker, men han formår alligevel at sætte sig ubehagelig fast i ens minder fra filmen.
Og pludselig går filmen fra sciencefictiondrama til direkte horror. Jeg kan godt lide at tænke, at jeg nok er mere hærdet over for både gys og ubehag i film end den gennemsnitlige seer, men der var virkelig billeder og koncepter i filmen, jeg aldrig glemmer. Særligt en vis scene med en bjørn med et brøl, der var som mit værste mareridt.
Lyd- og billedsiden er lige så fantastiske som resten af filmen, og det er virkelig med til at understrege filmens næsten drømmeagtige følelse. Der er i det hele taget mange paralleller til Denis Villeneuves Arrival fra et års tid siden, og det er bestemt en god ting. Det skal også nævnes, at de sidste 30 minutter er blandt noget af det bedste sci-fi, jeg nogensinde har set, og det skal virkelig ikke underdrives.
Desværre kan jeg ikke engang anbefale Annihilation over én kam, for det er virkelig ikke en film for alle. Nogle vil stå af grundet det langsomme fortælletempo, nogle vil stå af alene ved koncepterne og spørgsmålene, filmen rejser, og andre vil hoppe helt af, når filmen bliver rædselsvækkende. Det ændrer ikke på, hvor god en oplevelse, jeg selv havde med filmen, og jeg glæder mig til at se hvad Alex Garland har til os næste gang.
For det første synes jeg ikke, at denne film er noget mesterværk-langt fra. Den har masser af fejl, dårlige dialoger , ikke særlige troværdige karakterer, historien er også lidt tynd, men... Til gengæld byder filmen på et interessant sci-fi koncept som faktisk er med til at gøre den til en flot visuel oplevelse, og især mod slutningen blev jeg rigtigt imponeret. Natalie Portman er ikke nogen stor skuespillerinde, men hun formår alligevel at bære filmen igennem.
Den får 4 stjerner herfra!
tror du skal se Black Swan før du endegyldigt afskriver Portman som en stor skuespillerinde. Synes selv hun er rigtig god i denne film, men igen, alt er subjektivt. :)
Ca halvvejs igennem filmen begynder man at sidde med rynkede bryn. Og det blir man ved med til aller sidste scene.
Realiteten i Annihilation og dens syn på liv er abstrakt men tilstrækkelig overbevisende. Filmen er svimlende ambitiøs, ufattelig flot og medrivende. Følesen jeg fik af at se filmen kan bedst beskrives som at stirre på noget smukt du ved vil gøre dig ondt.
Bedste sci-fi jeg nogensinde har set.
Netflix har åbenbar købt rettighederne, den skulle komme 17 dage efter den amerikanske release, så frem med popcornene.
Glæder mig!!!
Ufatteligt denne film er fjernet fra biograf-listen herhjemme. Det er åbenbart et problem filmen har noget at byde på, skulle man, for man må formode beslutningen beror på, at distributøren har set i hvert fald noget af filmen, og herefter har takket nej.
Det tænker jeg særligt i lyset af nylige twitter reaktioner:
"Make no mistake, #Annihilation is a new sci-fi classic. Brilliant, thrilling, and provocative, it has as much metaphoric depth as it does narrative tension. I’m floored."
"#ANNIHILATION: This is the type of sci-if we always say we want to see. Bold, challenging, singular, visually dazzling. Would not be the least bit surprised to see it hailed as a masterpiece (and it might actually be one)."
"Alex Garland's #Annihilation is absolutely phenomenal. It's gorgeous and mesmerizing, with brilliant performances from the entire ensemble. It's a remarkable vision, and has a sequence so thrilling that I was left literally dizzy. It will be on my Top 10 of 2018 without question."
http://www.indiewire.com/2018/02/annihilation-first-reviews-alex-garland...
Filmen skulle have haft premiere den 22. februar 2018 ... men nu står der pludselig at den ikke er planlagt til premiere i de danske biografer :(
Bruger anmeldelser (10)
Skriv din egen anmeldelse