Ud af intet

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en alvorlig og tung grundstemning. Den er præget af realisme, og hovedpersonen skildres gennemgående i sorg og afmagt. I én scene ser man hende gå i chok og skrige og græde desperat, da hun finder ud af, at hendes mand og søn er blevet dræbt. I en anden blodig scene ser man hovedpersonen forsøge at begå selvmord. I en tredje ubehagelig scene hører hovedpersonen en lang og detaljeret beskrivelse af, hvordan hendes barn er blevet dræbt i en eksplosion, herunder hvad der er sket med barnets forskellige kropsdele. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
12.04.2018
Originaltitel: 
Aus dem Nichts
Genre: 
Spilletid: 
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Billetter
4.1
4
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (20 votes)

Resumé

Det tyske drama ‘Ud af intet’ handler om Katja, hvis liv synker i grus, da hendes tyrkiske mand og deres lille dreng omkommer i et bombeattentat i Hamborg.

Katja er i sit livs krise, hvor hun udover en umenneskelig sorg også må forholde sit til et politi, der graver i hendes afdøde mands kriminelle fortid, mens hun ligeledes gør sit bedste for at hjælpe til med at finde frem til gerningsmændene bag angrebet.

Diane Kruger (kendt fra bl.a. Inglourious Basterds) indtager den altdominerende hovedrolle som Katja i en fortælling, der kredser om emner som hævn, retfærdighed, tilgivelse og sorg.

‘Ud af intet’ vandt prisen for bedste udenlandske film ved Golden Globe-uddelingen i 2018, mens Diane Kruger modtog prisen for bedste skuespillerinde på filmfestivalen i Cannes i 2017, hvor filmen ligeledes var nomineret til en Palme d’Or. (copyright: kino.dk).

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] skuespillet er så overbevisende og Diane Kruger blændende som Katja." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er første gang, [Diane Kruger] har en hovedrolle i en tysk film [...], og første gang hun har en altdominerende hovedrolle i det hele taget. Og hun kan bære det." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Nok er der sindsoprivende scener og larmende selvoptaget uforstand [...] i et omfang, der grangiveligt ligner den værste virkelighed. Men bipersonerne er ellers for ringe belyst, og ikke mindst det unge nazistpar." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Han (Fatih Akin) leverer her en selvtægtsfilm, som ville stå langt svagere, hvis ikke rollen som Katja blev spillet af Diane Kruger. Der er stort set ingen patos i portrættet af den sørgende mor, og det gør blot hendes smerte mere prægnant." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Marta

Hun er fantastisk som bad girl.
Synes, at filmen er meget god, med gode karakterer og en stærk personlig historie.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Gitte <3user/16815

Åhh, nej tysk film tænkte jeg.. Men men men, fantastisk god film

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.