Cookie- og Privatlivspolitik

Transformers: Age of Extinction

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der foregår i et urealistisk science fiction univers, har en intens, actionpræget grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme kampscener med skyderier, fræsende biljagter og kæmperobotter, der smadrer alt omkring sig. I flere scener truer ondsindede robotvæsener angste mennesker. I en scene ses et mennesker blive ramt af en eksplosion og blive galvaniseret til et slags metalskelet. Selvom virkemidlerne på både billed- og lydside er voldsomme, er scener som disse ikke udpenslede. Endvidere klarer filmens hovedfigurer, som der identificeres med, alle de hårrejsende strabadser med kun få skrammer til følge, sådan som det er typisk for film indenfor den for unge velkendte actionfilmsgenre. På den baggrund vurderes filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.07.2014
| |
2 timer 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Transformers: Age of Extinction
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

Filmen 'Transformers: Age of Extinction' (Transformers 4) foregår fire år efter den ødelæggende kamp mellem Autobots og Decepticons, der nærmest jævnede Chicago med jorden. Nu har regeringen mistet sin tiltro til de mægtige Transformers.

Som resultat sættes den paranoide regeringsrepræsentant, Harold Attinger, til at jage kæmperobotterne, så USA igen kan blive et trygt sted at leve. Imens fører automekanikeren Cade og hans datter Tessa en tilsyneladende stille og rolig tilværelse uden for storbyen.

Men da Cade ved et tilfælde finder Autobot-lederen Optimus Prime, ændres deres liv radikalt. Både Attinger og en Decepticon-dusørjæger får færden af den umage gruppe, og i kulissen lurer en ældgammel og mægtig race, der truer Jorden.

Det er nu op til Cade, Tessa, Optimus Prime og hans Autobots at stoppe både menneskelige og intergalaktiske fjender. 

’Transformers: Age of Extinction’ er den fjerde film i serien om de forvandlende robotter fra rummet. For første gang kan vi opleve robotterne, der kan transformeres til dinosaurer, og som ledes af den Tyrannosaurus Rex-lignende Grimlock.

Shia LaBeouf har forladt filmserien og erstattes af Mark Wahlberg, der også var med i instruktøren Michael Bays ’Pain & Gain’. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (347 votes)
4
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Effekterne er flotte - ingen tvivl om det. Men det er også for meget." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ét eller andet sted sidder der nogle smarte Hollywood-bosser og får sig et godt grin." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Handlingen er et mismask fyldt med tåkrummende dårlig dialog." (Søren Jacobsen Damm)

  • Jyllands-Posten

    "De digitale narrestreger er opfindsomme og imponerende og varieres i en uendelighed, men snyder for det meste tilskueren for et orienteringspunkt." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Er plottet overkompliceret, er spillet til gengæld enfoldigt og med lutter nye ansigter." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
jonas

Jeg har set mange dårlige film i mit liv, men den her slår alt :(

Jensuser/895186

Elendig film...
Her er mine største anker ved filmen, i tilfældig rækkefølge.

1. Der er simpelthen alt for mange plothuller i den her film, alt for mange til at man kan abstrahere fra dem. Der er så mange ting der er dumt, dårligt forklaret og simpelthen ikke hænger sammen. Jeg er med på det er en film om kæmpe robotter og robot dinosaurer, men der må være en grænse for dumheden!

2. Den er AAAAAALT for lang, der kunne snilt være skrået 45 min. af den, hvis man droppede en masse af alle de små ligegyldige sidehandlinger og totalt åbenlyse product placement shots. Det værste man kan tænke under en film er "hvornår er den færdig", og det tænkte jeg op til flere gange.

3. De nye menneskeskabte transformers er simpelthen for kedelige og fantasiforladt. Jeg vil se en transformer transforme, ikke blive til små partikler der flyver rundt!

4. Filmen køre simpelthen i tomgang. Ja der er masser af action, men det er det samme igen og igen, en stor farvelade af kaos, robotter, og mark wahlbergs tunge åndedrat.

Den får to stjerner her fra.
En for den lidt mere dystre tone filmen har fået.
og en for Mark Wahlbergs evne til at have samme ansigtsudtryk, ligegyldigt hvilken situation han befinder sig i.

Jacob

Optimus Prime og hans autobotter er gået under jorden, da en tidligere CIA-agent i ledtog med det grådige firma KIS er i fuld gang med at afdække Transformernes hemmeligheder, men på flere fronter bliver de alle bedraget af fjender med deres egne planer. Heldigvis får de hjælp fra en mægtig allieret, da alt håb syntes ude. Plottet er ikke nødvendigvis særlig indviklet, men det bliver en langstrakt affærer på over 2,5 time. Animationen kunne være bedre når man nu tænker på vi er ved det fjerde kapitel, og til dato er jeg stadig mest imponeret over første gang vi så dem. Mark Wahlberg er faktisk forfriskende modsat Shia LaBeouf, der til sidst bare var en irriterende skrigeunge, men mod slutningen kammer far-rollen over i håbløst, amerikansk følelses-porno.

Christina

Min lillebror og jeg så det til forpremiere det var mega fed. Vi var underholde hele vejen igennem.
Rigtig flot billede i 3D, kunne nemt overveje at tag ind og se den igen :D

Thomasuser/850771

Synes den var super fed og med masser af action jackson, dejligt :)

Ruben

Så den i Imperial i aftes og gik der fra godt tilfreds. Der er fuld smadder på men næsten for meget på lyder. Det er virkelig højt i action scenerne hvilke vel er 80 % af filmen :) Det er ikke den bedste film i rækken, men en must see alligevel. Effekterne er overvældende. Bedre end nogen anden film jeg har set :)

God fornøjelse :)

Mads Frederik

Filmen er okay, og er mindre Michael Bay end de 3 forrige. Skuespillet er også bedre. Men filmen har sine knaster.

Jeg blev dog positivt overrasket.

Men 3 ud af 6 fra mig.

Lizette

Helt klart ventetiden, og en biograftur værd :).

Jimmy

Filmen er absolut godkendt. Den starter godt og kommer fint ud over hovedrolle skiftet. Det er ikke den bedste transformers film jeg har set, men ligger i top 3

Kenneth

Først og fremmest skal det siges at dette er en klassisk Michael Bay film. Masser af eksplosioner, billagter, robotkampe og hvad der dertil hører. Men de øvrige scener som ikke er eksplosioner, skyderi og gigantiske robotkampe, de er blevet længere og mere fyldestgørende, omend der er en hel del overflødige scener (se nedenstående pro's and con's liste). Robotterne har fået mere personlighed, det er ikke bare den klassiske "vi beskytter menneskene for enhver pris" Optimus Prime vi ser. Vi ser en vred, skuffet og tvivlende Optimus Prime, det er fantastisk. Så alt i alt en god Transformers serie, som ligger op til at gå mere i dybden omkring den originale serie - det ser jeg frem til.

Pro's:
-Masser af god action - man bliver aldrig træt af gigantiske robotkampe
-Mere personlighed i robotterne
-Overordnet set rigtig gode CGI effekter

Con's:
-Filmen er for lang - for mange overflødige scener
-Alt for meget og tydelig product placement - man føler man har set en reklamefilm for produktet, så tydeligt er det desværre
- For lidt tid til Grimlock

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.