Cookie- og Privatlivspolitik

Top Gun 2: Maverick

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget og spændingsladet grundstemning. Den indeholder flere dramatiske scener med farefulde flyvesekvenser. Da de dramatiske scener bliver positivt forløst, scenerne er ublodige og hovedkaraktererne fremstår handlekraftige, vurderes filmen kun at virke skræmmende for de yngste i alderen 7-11 år. Filmen får derfor en 11 års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
26.05.2022
| |
2 timer 11 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Top Gun: Maverick
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 2D 4DX, 2D Level 7, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter

Actionfilmen 'Top Gun: Maverick' er fortsættelsen til 80er-klassikeren Top Gun.

Tom Cruise spiller igen piloten Pete "Maverick" Mitchell, der denne gang skal træne nogle rekrutter i en tid, hvor ubemandede droner bliver mere og mere almindelige.

Blandt gruppen af dygtige, unge jagerpiloter er Bradley "Rooster" Bradshaw, som er søn af hans gamle partner "Goose", hvilket medfører uventede udfordringer for begge parter.

Samtidig med, at Mitchell kæmper med støtten fra sine overordnede, og selvom hans frygtløse, grænsebrydende stil hører fortiden til, bliver der allligevel brug for "Maverick" til en mission, der kræver usædvanligt meget af piloterne.

'Top Gun: Maverick' er både en tro efterfølger til en af 80ernes mest populære film og en selvstændig fortælling, der introducerer universet til et nyt publikum.

Tom Cruise er kendt for at gå linen ud, når han laver film, og denne gang ses det i de vilde flyvescener, hvor Hollywood-stjernen og hans medspillere udsættes for virkelig G-påvirkning i jetflyenes cockpit.

Cuise har i øvrigt før arbejdet sammen med instruktøren på science fiction-filmen Oblivion. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (502 votes)
5.5
4.1

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Børsen

    "I biografsalens mørke bliver man overvældet af indtryk og sanseoplevelser og kan ikke lade være med at juble. Men når man kommer ud igen, er det mest tomme kalorier, selvom håret er blæst helt tilbage." (Michael Solgaard)

  • Berlingske

    "Hvis 'Top Gun 2: Maverick' skammer sig over at være en opdatering af en gammel succes, skjuler den det godt. Der er både svulmende overarme og rappe replikker i en film, der kender sin fortid og forstår sin samtid." (Sarah Iben Almbjerg)

  • Dagbladenes Bureau

    "Således ender denne 'Top Gun 2: Maverick' med at blive noget så sært og sjældent som et meget forsigtigt og sparsomt moderniseret, fuldstændig forudsigeligt, men også et absolut velproduceret og underholdende klassisk Hollywoodsk helte-kvad!" (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    Egentlig er det kun en firstjernet film, men den får high five herfra. Vi er faktisk nogen, der trænger til patos i tykke pølseskiver, staveplade-psykologi, og fuld pedal på følelsen af at flyve, blive skudt ned og skyde andre ned." (René Fredensborg)

  • Filmland P1

    Det er alt sammen sat utrolig lækkert op, som i en Coca Cola-reklame fra 80'erne. [...] Bortset fra lidt mere diversitet blandt piloterne har instruktøren Joseph Kosinski intet gjort for at rykke historien ud af 80'erne. Cruises og Connellys tænder er evigt unge. Tiden står stille. Drømmen om et liv med fart, kærlighed og sommersol lever i bedste velgående. (Per Juul Carlsen)

  • Filmmagasinet Ekko

    "'Top Gun: Maverick' er storslået underholdning, en amerikanerfilm med et stort hjerte, fængende drama og godt med humor – og seje jetfly, der suser gennem luften! Hvis 2022 byder på en bedre blockbuster, ville det være et mirakel." (Helen O'Hara)

  • Jyllands-Posten

    "Det er ikke så lidt, man skal overkomme, når scenen skal sættes bare nogenlunde troværdigt til fortsættelsen på en film, der – tro det eller ej – er 36 år gammel. Nemlig 'Top Gun'. Men det lykkes forbløffende sømløst i 'Top Gun: Maverick'." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "Tom Cruise har taget den gamle læderjakke på igen og flyver med bulder og brag gennem biografsalen. Det er en nostalgisk fantastisk, fuldstændig uoverraskende hyldest til Cruise, til Hollywood og ... til oldschool macho krigsliderlig ridderlighed." (Kristoffer Hegnsvad)

  • Soundvenue

    Her får [instruktør Joseph Kosinski, red.] det at lave en god efterfølger til en umådeligt populær 36 år gammel film til at se nemt ud. Det er ikke nemt, men 'Top Gun: Maverick' er en sequel, som ikke bare er god i sig selv. Den formår også at give den originale films simple historie mere dybde. (Niki Vraast-Thomsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
azembly

"Top Gun 2: Maverick" er en fantastisk film, som har nogle utrolig flotte actionscener, samt et formidabelt manuskript, som skaber et spændende plot der holder fra start til slut. Top Gun 2 er et af de sjældne tilfælde, hvor efterfølgeren faktisk er BEDRE end sin
forgænger! Tom Cruise er tilbage i topform i sin ikoniske rolle som Maverick. Sig, hvad du vil om Tom Cruise, men benægt ikke hans absolutte dedikation til filmkunsten. Denne film er et MUST WATCH for alle fans af den originale Top Gun. Den er fantastisk - go see it!!!;D

Benjamin

Den fedeste film jeg har set i år

gitteuser/263624

❤️❤️❤️

TheDayDreamer

Jeg har i lang tid været kæmpe fan af den originale Top Gun film fra 1986, hvor man følger jagerpiloten Pete "Maverick " Mitchell på topgun akademiet, i kampen om at blive den bedste! Den film rummer så mange ikoniske sange, replikker og helt fænomenale flysscener, så da Cruise og Co. besluttede at lave en efterfølger her 36 år senere, så skulle det VIRKELIG være noget helt specielt!

Nogle film bør bare stå alene som enkeltstående mesterværker, og i mange år var det konsensusen om "Top Gun" - MEN - så fandt man en historie man mente ville være værdig at fortælle, og samtidig er filmteknologien nu så tilpas udviklet, at man ville kunne give folk en ENDNU mere fordybende og spektakulær oplevelse!!

Og min dom er STEN klar: den mission er lykkedes 100%

Jeg sad igår aftes i CinemaxX København IMAX sal og var vidne til den UBESTRIDELIGT BEDSTE FILM JEG HAR SET I FLERE ÅR!!!!

Man har med Top Gun: Maverick præsteret at lave intet mindre end den perfekte sommer blockbuster, som i min optik appellerer til stort set alle!!

Allerede fra første sekund jeg trykkede "Play" på den første lille teaser trailer til filmen kunne jeg mærke adrenalinen og glæden bare stige til vejrs i mig - jeg mindes ikke hvornår en trailer har fået mig til decideret at sidde og skrige af glæde og forventning! Og det samme skete under filmen igår - der var scener der gjorde mig så begejstret at jeg sad og trampende i gulvet og slog i sædet.

Folkene bag filmen er gået ALL IN, på at give os andre den fedeste mulige oplevelse. Dette er bla sket ved at man villle gøre handlingen så autentisk som muligt, ved at alle skuespillerne der spiller jagerpiloter rent faktisk har skulle flyve og træne i den slags fly (med alle de G-kræfter det involverer!).

Det blev så voldsom en omgang, at det kun var Tom Cruise og én anden skuespiller der formåede ikke at brække sig. Så hvis man ser en scene i filmen og tænker "det kan ikke ha' været dem selv der gjorde det der!?", så er svaret: jep, det var det!

Samtidig har man også tænkt nyt i forhold til teknologien, for i denne film har man sat hele 6 IMAX kameraer ind i cockpit på hver fly, så der kan filmes fra alle vinkler når flyene letter og er i luften - vi får ALLE manøvre med, hver en stigning, de vilde dyk, rullede og svingne! Det var DE scener i filmen der uden tvivl var mine favoritter, for er du SINDSSYG de gav et kick!! Man følte vitterligt at man selv sad i flyet, det var en ubeskriveligt fed fornemmelse!! Nogle mennesker tænder på at sidde på forsædet i en hurtig bil, men for mig var det DET her der gav mig kriller i maven - ligesom en rutschebane tur!!!

Filmen er også beskrevet som et "kærlighedsbrev til luftfarten" og det kan i dén grad mærkes! For ud over de vilde luftalrobat scener set inde fra flyene, så er hele filmen også indspillet i IMAX format, hvilket betyder 26% mere billede på hver side i forhold til en traditionel bioskærm, og så er der det buede lærred som gør indlevelsen ENDNU vildere!

Derudover var handlingen bare smæk fyldt med spænding, drama, lækker musik og mindeværdige præstationer fra både Cruise, Jennifer Conelly og især Miles Teller som spiller Bradley "Rooster" Bradshaw (søn af Cruises gamle wingman "Goose"). Teller har i lang tid været en af mine favorit skuespillere pga sin karisma og intensitet, og samspillet imellem ham og Cruise er eminent!

Desuden har selveste "Iceman" Mr. Val Kilmer himself også en rolle. Killer har længe været ude af Hollywoods rampelys pga en sygdom der bla også har ramt sin taleevne, men jeg synes at hans optræden i denne film både er håndteret med en masse respekt og samtidig er et meget ømt øjeblik.

Kino.dk beskriver filmen som følger "Top Gun: Maverick' er både en tro efterfølger til en af 80ernes mest populære film og en selvstændig fortælling, der introducerer universet til et nyt publikum", og jeg giver dem helt ret! Der er selvfølgelig en masse referencer til 1'eren som fansne vil nyde, men handlingen i sig selv gør ikke nødvendigvis at man vil blive tabt helt på gulvet hvis ikke man har set originalen.

How much did I enjoy this movie you ask? Well, lad mig sige det på den her måde: er perfekt score på IMDb fra mig på 10 stjerner, og jeg har allerede spurgt om der er en der vil se den med mig igen xD

Og her kommer en sætning jeg ikke havde troet jeg skulle høre mig selv sige:

Ud over den her film, er der kun 1 jeg har ventet mere på og glædet mig mere til: nemlig..... "Jurassic World: Dominion" - men da rulleteksterne kørte på Top Gun: Maverick, vendte jeg mig om imod min kammerat, kiggede på ham og sagde i ramme alvor
"jeg ved squ ikke om jeg faktisk kunne ende med at synes den her er federe!?", og DET er det ultimative kvalitetsstempel fra mig!!!

Tag alle i kender med ind og se den her - jeg LOVER jer, i vil IKKE blive skuffede - og se den på den ABSOLUT STØRSTE skærm i kan komme i nærheden af!!! Den er VIRKELIG det værd, især IMAX!!

Jannie

Den fedeste film jeg har set længe. Den er virkelig vild fed.

Nielsuser/659894

Fantastisk underholdende med tilpas mange referencer til 1'eren.
Genialt produktions design, der fra første sekund genskaber stemningen fra originalen.
Den skal jeg se igen!

Fritz

Jeg så denne film i 4DX i dag, og jeg kan bare sige, at jeg havde mit livs tur, det var fantastisk, hver gang de fløj med flyene, dit sæde blev ved med at bevæge sig overalt, jeg mener, sikke en fantastisk oplevelse. Og med hensyn til selve filmen er den bare fantastisk at se
Tom Cruise AKA Maverick tilbage i flyvende sæde.

O Hara

Har set den på premiere-dagen. Længe siden, at jeg har hørt publikum-reaktioner i salen - skønt at se film i biografen. En overraskende rørende historie med mange nik til den oprindelig historie. Cruise har aldrig været bedre, stadig super-charmerende men nu med den voksne mands omtanke og selv-ironi. Hvor skønt ikke at se tonsvis af ligegyldige CGI-effekter, det virker helt anderledes levende og medrivende at opleve film, som de blev lavet i "gamle dage". Skuespillere, der ikke arbejder foran et grønt forhæng, men sidder i rigtige cockpit i jagerfly. Det giver autencitet og vægt - og så skal sådan en film ses i biografen. Et par gange....

Daniel

Filmen der har alt, action, højt tempo, kærlighed og ikke mindst humor. Filmen er en sublim efterfølger til 80'ernes monster hit.

Marc

Den er på højde mod Top Gun 100% en tur være ¤¤¤¤¤

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.