Cookie- og Privatlivspolitik

The X-Files: I Want to Believe

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
01.08.2008
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The X-Files: I Want to Believe
|

’The X-Files: I Want to Believe’ er en selvstændig efterfølger til TV-serien og filmen ’The X-Files: Fight the Future’ (1998).

En gruppe kvinder bortføres i Virginia og efterfølgende bliver flere groteske menneske-kropsdele fundet i vejkanten.

Da man er desperat efter spor til efterforskningen, bliver en ildeset præsts syner taget alvorligt. Disse fører det lokale politi ud på en bizar søgen efter hemmelige eksperimenter, der måske hænger sammen med kvindernes forsvinden.

Det er lige en sag for de tidligere FBI-agenter Fox Mulder (David Duchovny) og Dana Scully (Gillian Anderson), men FBI har lukket efterforskningen af det paranormale ned for flere år siden. De to gamle kollegaer har dog heller ikke synderligt lyst til at genoptage deres mørke fortid, men sandheden er derude, og hvem andre end Mulder og Scully kan finde den?

'The X-Files: I Want to Believe' er instrueret af den legendariske tv-series skaber, Chris Carter.

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (840 votes)
3.2
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Filmen er lavet så unge og de andre, der ikke kender kult-mytologien omkring serien, sagtens kan hoppe på, men man fristes til at anbefale nytilkomne, at de i stedet for filmen ser de første fire sæsoner af serien. De er langt bedre (Ann Lind Andersen). ()

  • Børsen

    Er man (...) en fan på jagt efter en fortsættelse på fortællingen om de to karismatiske hovedpersoner, er der god grund til at stifte nærmere bekendtskab med filmen (Cathrine Elle). ()

  • Ekstra Bladet

    To gode elementer skal fremhæves: Mulder og Scully. Makkerparrets særlige kemi er stadig intakt, og skuespillerne David Duchovny og Gillian Anderson har tydeligvis nydt at vende tilbage til deres glansroller (Peter Albrechtsen). ()

  • Jyllands-Posten

    Der spilles tilforladeligt, men uden egentlig gnist fra nogen af de agerende, og filmen må mest være for fans: Dem, som aldrig gi'r op! Jeg gør - lige så stille undervejs, for historien er for lang og snubler i sine mange løse ender (Johs H. Christensen). ()

  • Politiken

    Sammen med et forholdsvis stringent plot og de isnende, stemningsladede vinterbilleder gør overvejelserne ’X-Files: I Want To Believe’ til en film, man faktisk tør tro på […] Det tjener Chris Carter til ære, at han har formået at åbne sit univers og få sine skuespillere til at levere præstationer med plads til både hjerte og tvivl. Virkelige hardcore-fans af tv-serien vil utvivlsomt kalde dette en poppet udgave af deres velkendte terræn, men for andre er det kun en fordel, at der er blevet mindre forblommet tusmørkeævl og mere stringens (Kim Skotte). ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Surya

Som så mange andre tosser havde jeg glædet mig helt vildt til at se Mulder og Scully igen, men damn en tynd kop te, man sidder med følensen af at det slet ik behøvede at være en x-files film, eneste x-files over den er ham den synske præst..... SKUFFENDE

karakteren 2 gives da historie egentlig er ok, men siden den hedder noget med x-files havde jeg MEGET anderledes forventninger...

Louise

Den var da ok, men så heller ikke mere. Jeg behøver ihvertfald ikke eje den på dvd når den udkommer dér.

Daniel Bonnesen

Et tour-de-force af seriens fokus på konspirationer og rumvæsner blev det ikke til, derimod en indadvent handling drejet om Scully og Mulders tilværelse seks år efter seriens afslutning, med personlige konflikter og kampe. Nydeligt foldet ind i et tilpas "creepy" og stemningsfuldt "monster"-plot som et klassisk afsnit virker det fint. Det er ikke en stor, eksplosiv historie (hvis det er det man leder efter, så vent til den tredje film, der efter sigende vil omhandle den kommende invasion fra rummet, etableret i serien), men et stille one-shot, nærmest som et afsnit i film format.

Filmen er ikke historie der har stærke bånd til seriens etablerede "mythos", og er helt klart møntet mere på den gængse biografgænger end den hardcore fan. Alligevel har den nok at byde på for en kender, såsom referencer til serien og én enkelt velkendt karakter. Filmen er ikke perfekt, og en rigtig fan vil måske finde den en anelse af sporet, specielt når filmen forsøger både at være tilgængelig for ikke-fans og tro mod serien samtidig. Men cinematografien i sig selv er meget vellykket, og Mark Snow (veteran komponist fra X-Files og andre Chris Carter-serier) tilføjer et dunkelt, stemningsfuldt score til de smukke, men samtidigt mystiske billeder af West Virginias snelandskaber, hvori handlingen primært udspiller sig.

Selv har jeg set den to gange, og den bliver kun bedre ved hver biografgang (jeg stopper ikke ved 2, skal det siges - så godt kan jeg i hvert fald lide den). Jeg vil anbefale den til både kendere og nytilkommende til serien (og hvis man ser den, og kan lide den, hvorfor så ikke gå tilbage og se serien? Den er netop udkommet på DVD på dansk). Udover at være endnu en X-Files film (og i kraft af dette, totalt sej) er den også bare en udmærket thriller på alle måder, og det er netop det element der virker stærkt til filmens fordel.

Kennuser/429188

have talt biler på motorvejen og ikke siddet i bio og spildt min tid med denne film. Tynd handling og pinlig skuespil af Xzibit. Jeg vil kategorisere denne som en B-film som overhovedet ikke ligger op til serien.

Niklasuser/771128

Jeg har lige været inde og se den. Jeg anbefaler alle at man ikke ser den i biografen. og jeg ved godt at man siger at man ikke kan bruge anmeldelser til noget, men stol på mig den er ikke pengene værd. Se en anden film, for den her har virkelig en dårlig og skuffende slutning.

Sørenuser/833068

X-files serien har handlet om en excentrikers engagement i løsning af paranormale hændelser. Filmen handler om noget helt andet. Historien var tynd og føltes usammenhængende og blev til sidst forsøgt bundet sammen i en alt for løs og nærmest tilfældig knude. Pludseligt er der åbenbart også blandet præster og gud ind i det hele. "I want to believe" som er filmens undertitel tror jeg referer til de religiøse overvejelser hovedpersonerne og bipersonerne gør sig om ekstistens, skæbne og guds vilje. Desværre når disse diskussioner ikke dybde, der kunne give spændende indhold. Jeg forlod Palads med følelsen af at have overværet lidt amerikansk naivitet og noget overfladisk la la, blandet sammen med lidt actionscener og teaterblod. Hele X-files universet var praktisk taget forkortet ned til en død/forsvundet søster og 3 gamle helte.
Jeg mener at man skal vente på at den bliver sendt i tv en eller anden aften på tv2film, og så brug biografpengene på noget med mere substans hvad det så er for en genre man foretrækker.

Kennuser/429188

I want to leave burden den hedde

Martinuser/571630

Hvorfor tror du at "I want to belive" refererer til religiøse overvejelser ??
Enhver X-files fan, ved jo at det refererer til Moulders plakat http://situbusit.files.wordpress.com/2007/06/i-want-to-believe.jpg

Piauser/710183

Jeg har givet den tre stjerner, men kun fordi David Duchovny trods sin alder stadig er utrolig sexet at se på :-). Selve filmen burde kun have to, handlingen er ganske enkelt for tynd til en film på halvanden time - den ville have passet bedre til et 45 minutters TV-afsnit. Var bestemt heller ikke begejstret for den nye drejning i forholdet mellem Mulder og Scully...

JegELSKERFilm

Men denne film er IKKE lige så god; som den første film. I den første film var der meget mere spænding og uhygge. Og det skyldes ganske enkelt en bedre historie om rumvæsner. Men selv om den er dårlige, er det alligevel en udemærket film. Der findes også gode historier uden rumvæsner. Måske det skyldes jeg er fan, men jeg giver den altså 4. 1 for gensynet. 1 for Mulder. 1 for Scully og 1 for Skinner.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.