Cookie- og Privatlivspolitik

The X-Files: I Want to Believe

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
01.08.2008
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The X-Files: I Want to Believe
|

’The X-Files: I Want to Believe’ er en selvstændig efterfølger til TV-serien og filmen ’The X-Files: Fight the Future’ (1998).

En gruppe kvinder bortføres i Virginia og efterfølgende bliver flere groteske menneske-kropsdele fundet i vejkanten.

Da man er desperat efter spor til efterforskningen, bliver en ildeset præsts syner taget alvorligt. Disse fører det lokale politi ud på en bizar søgen efter hemmelige eksperimenter, der måske hænger sammen med kvindernes forsvinden.

Det er lige en sag for de tidligere FBI-agenter Fox Mulder (David Duchovny) og Dana Scully (Gillian Anderson), men FBI har lukket efterforskningen af det paranormale ned for flere år siden. De to gamle kollegaer har dog heller ikke synderligt lyst til at genoptage deres mørke fortid, men sandheden er derude, og hvem andre end Mulder og Scully kan finde den?

'The X-Files: I Want to Believe' er instrueret af den legendariske tv-series skaber, Chris Carter.

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (840 votes)
3.2
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Filmen er lavet så unge og de andre, der ikke kender kult-mytologien omkring serien, sagtens kan hoppe på, men man fristes til at anbefale nytilkomne, at de i stedet for filmen ser de første fire sæsoner af serien. De er langt bedre (Ann Lind Andersen). ()

  • Børsen

    Er man (...) en fan på jagt efter en fortsættelse på fortællingen om de to karismatiske hovedpersoner, er der god grund til at stifte nærmere bekendtskab med filmen (Cathrine Elle). ()

  • Ekstra Bladet

    To gode elementer skal fremhæves: Mulder og Scully. Makkerparrets særlige kemi er stadig intakt, og skuespillerne David Duchovny og Gillian Anderson har tydeligvis nydt at vende tilbage til deres glansroller (Peter Albrechtsen). ()

  • Jyllands-Posten

    Der spilles tilforladeligt, men uden egentlig gnist fra nogen af de agerende, og filmen må mest være for fans: Dem, som aldrig gi'r op! Jeg gør - lige så stille undervejs, for historien er for lang og snubler i sine mange løse ender (Johs H. Christensen). ()

  • Politiken

    Sammen med et forholdsvis stringent plot og de isnende, stemningsladede vinterbilleder gør overvejelserne ’X-Files: I Want To Believe’ til en film, man faktisk tør tro på […] Det tjener Chris Carter til ære, at han har formået at åbne sit univers og få sine skuespillere til at levere præstationer med plads til både hjerte og tvivl. Virkelige hardcore-fans af tv-serien vil utvivlsomt kalde dette en poppet udgave af deres velkendte terræn, men for andre er det kun en fordel, at der er blevet mindre forblommet tusmørkeævl og mere stringens (Kim Skotte). ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
lenehhuser/486818

Det var da sjovt at gense Scully & Mulder igen. Kunne dog lige så godt ha' været et dobbelt afsnit på TV.

Gill

Den kunne være bedere, men historien var bare for kedelig og langtrukken, for mig var det en Miami vice historie med mulder og Scully, inter over det unormale i denne film.
Håber den næste vil blive sprængt med mere aliens og mysterium.
Gammel x-file fan!

mariauser/325289

Jeg havde fulgt min indskydelse og var gået. Så havde det kun været et spild af penge og ikke af tid også!

Lindauser/500305

levede slet ikke op til mine forventninger, øv - havde ellers glædet mig vildt, men filmen bød bare slet ikke på det dér som x-files ellers altid stod for. En flad fornemmelse, beskriver vist bedst følelsen efter filmen.

Bjarneuser/101346

x-flop ja den er jeg sgu med på :-)

Jeppeuser/13195

X-Files: I Want To Believe er et styks en time for langt normalt X-files afsnit. Det virker som om instruktøren konstant laver tilkendegivelser for fans og kendere, og det er lidt lamt at alle bare skal synes det er pisse fedt at Scully og Mulder er sammen igen, selvom at der absolut INGEN forklaring er. Det er mecha lame at lave en biograffilm og så faktisk bare fortsætte hvor serien og den sidste film afsluttede. Det kan være de skulle overveje at lave en miniserie så kan de slippe uden om de hurdles der er i at lave spillefilm, sådan noget med LOGIk og VÆRE GOD.

Historien er lam, der er en psychosensortypeperson der mener at han kan sanse når andre mennesker dør, Scully gider ikke høre på ham fordi han har bollet børn. Men Mulder elsker åbenbart pædefile som ikke giver mening.

Så gætter man at filmen ikke giver nogen mening og resten af filmen bruges på at overtale publikum til at tro på at fætterpædo er god nok indeni. OG SÅ BAM er der mennesker der får syet en anden krop på for at overleve.

LÆNGE LEVE NO LOGICS.

2 stjerner fordi der er en scene hvor de finder nogle lig frosne i en sø der er meget sjov.

Men seriously, er det muligt at spilde folks tid mere end med den film?

RasmusHald

Uden tvivl den værste gang makværk jeg længe har set!
Sandsynligvis god for folk der ikke har stiftet så meget bekendtskab med serien, men for os der har, så er den bare overhovedet ikke X-files-navnet værdig.

Den er hamrende kedelig, og den mystik som omgav serien er totalt ikke-eksisterende!

Karinauser/711351

Os der aldrig har set X-files synes også den er noget værre pis, jeg var ved at falde i søvn til den.

Heidi

For det første så mangler den handling, spænding og mystik. Jeg var meget skuffet. Det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke var ved at falde i søvn var da, ham den synske blødte ud af øjnene. :( Stor skuffelse.

Vest

Det var noget af en fuser, når man tænker på serien..
Det eneste mystiske er en præst. Simpelthen for tyndt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.