Cookie- og Privatlivspolitik

The United States vs. Billie Holiday

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en tiltagende mørk, barsk og ulykkelig stemning, afbrudt af inciterende og hjertegribende koncertscener. Der er en række sexscener og situationer, hvor personer stikker sig i armen med heroinsprøjter helt tæt på. I en chokerende scene ses en sort kvinde lynchet i et træ, et brændende kors og hendes mand og børn hulkende og skrigende omkring hende. Der er endvidere scener med fysisk vold, trusler og forræderi, og situationer, hvor hovedkarakteren kommer i voldsom følelsesmæssig affekt. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
20.05.2021
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The United States vs. Billie Holiday
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Det biografiske drama 'The United States vs. Billie Holiday' handler om den ikoniske jazzsangerinde, mens hun bliver undersøgt i en amerikansk narko-efterforskning.

Billie Holiday skaber sensation, da hun optræder med sangen Strange Fruit, som handler om lynchning i sydstaterne i USA. Koncertsalene er udsolgte og publikum opfordrer hende til at synge tidens mest kontroversielle sang.

Derfor er Billie Holiday et voksende politisk problem, og man ønsker handling fra højeste sted. I Narkopolitiet ved man, at Billie er stofmisbruger, og vil bruge det til at få hende dømt og fjernet fra scenen. Agent Jimmy Fletcher får til opgave at overvåge hende, og involverer sig mere og mere i den karismatiske kunstner. 

Filmen er instrueret af Lee Daniels, som bl.a. har stået bag de prisvindende dramaer Precious og The Butler.

I rollen som Holiday ses sangerinden Andra Day, der selv synger flere af filmens sange og fik en Oscar-nominering for sin præstation som jazzlegenden. 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (11 votes)
3.7
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er nærmest et chok at høre, hvor tæt det lykkedes Andra Day at ramme Billie Holidays dope-splattede slæbt-over-en-grusvej-stemme og hendes overnaturligt sikre leg med sangens rytme. Det er næsten frygtindgådende." (Kristian Lindberg)

  • Filmland P1

    "Det er så overdrevet, at det ligner satire. [...] Eneste lyspunkt er sangerinden Andra Day i rollen som Billie Holiday." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Historien om Billie Holiday [...] er kompleks og endeløst fascinerende. Desværre reduceres filmen om hende til en umage blanding af stofmisbrug og karakterer i affekt. Tilbage står kun de fantastiske vibrerende sange." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "Daniels pakker sin film ind i mange lag gavepapir. Men det bliver for meget af det gode. [...] Når man har fået skrabet al indpakningen væk, ligger der kun en svag deroute-historie tilbage." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Soundvenue

    "Oscar-nominerede Andra Day gør med sin tour-de-force præstation som Billie Holiday en ellers rodet, overfladisk og tragediedyrkende biopic værd at se." (Freja Dam)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Titlen antyder, at der er tale om et retsalsdrama. Og ja, filmen har som omdrejningspunkt, at myndighederne var på nakken af Billie Holiday. Dels på grund af sangen Strange Fruit, som var forbudt, fordi den handlede om lynchning af sorte i syden. Og dels fordi Lady Day var storforbruger af narkotika.

Det er dog på ingen måde et retsalsdrama. Filmen er et drama om konsekvenserne ved narkomisbrug, et opråb om de sortes rettigheder, en kærlighedshistorie – og ikke mindst en hyldest til Billie Holidays musik. Desværre et meget rodet - og uengagerende - mix. Der er dog ikke en finger at sætte på Andra Days hovedrollepræstation.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.