Cookie- og Privatlivspolitik

The Tourist

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
10.02.2011
| |
1 time 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Tourist
|

I 'The Tourist' er amerikaneren Frank (Johnny Depp) på et stille og roligt besøg i Italien for at komme sig over sin ekskæreste.

I toget møder han tilfældigt den meget smukke, men hemmelighedsfulde Elise (Angelina Jolie), der overtaler ham til at tage med hende til Venedig.

Det tilsyneladende uskyldige møde bliver hurtigt til et livsfarligt eventyr, for inden længe konstaterer Frank til sin skræk, at en række skrupelløse mordere er ude på at slå ham ihjel for enhver pris.

'The Tourist' er instrueret af Florian Hanckel von Donnersmarck, der stod bag den Oscar-vindende 'De andres liv'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (300 votes)
4.2
2.6

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med Venedig som kulisse er 'The Tourist' en lækkert udseende popcorn film, der kan nydes som et kortvarigt fix." (Iben Albinus Sabroe ()

  • BT

    "'The Tourist' er nærmest blevet udråbt til årets værste film i Hollywood. Men jeg kan snildt komme i tanke om adskillige andre titler, der fortjener dén tvivlsomme ære. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg hyggede mig fint under det meste af dette støvede, men stadig erotiske drama." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Angelina Jolie og Johnny Deep er billetsælgende staffage i det billedskønne Venedig (selvfølgelig med den obligatoriske speedbådsjagt i kanalerne) i denne rutine-thriller om falske identiteter og forsvundne millioner, hvis 'overraskende' slutning man ikke skal mange minutter ind i filmen for at have gennemskuet." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Hverken katten efter musen-plottet eller kærlighedshistorien slår gnister. ”The Tourist” er derimod en rigtig fuser." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... filmen er mere klodset end elegant, og i stedet for at lege med klicheerne kommer den til bevidstløst at forstærke dem." (Sophie Engberg Sonne) ()

  • Weekendavisen

    "Det er ikke kun spildte kræfter, men det er ikke meget galt. Man ved fra begyndelsen, hvor det bærer hen, og for en sikkerheds skyld er langsomme politimænd sat til undre sig og forklare på alle svære steder i plottet. Filmen er flygtig og glemt med det samme. Den kommer i tv, før året er omme." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marianneuser/244548

The tourist viser en såvel moden Angelina og en ganske ugenkendelig Johny Deep, når man er vant til at se ham i Pirates of Caribian. Den er bare SÅ sjov at jeg har lyst til at se den igen. Og genneskuede den gjorde jeg ikke i 1. omgang. Den kan varmt anbefales.

Henriette69

Den var da ok. Ikke noget at falde i svime over, men absolut god underholdning i små to timer på en kedelig onsdag aften.
Det er jo "skudsikre" stjerner i alle roller, så helt galt kunne det vel ikke gå. Selvom de ikke får den helt store udfordring i det manuskript.
Den 4. stjerne er udelukkende til Depp ;0)

Anniuser/62690

Han spiller godt, hun spiller tåleligt.
Sød film, med en forudsigelig afslutning.
ok, men lidt bla-bla

Nanse

The Tourist er en super god film!! (efter min mening) Det er bare lidt trist at det er en film man nærmest kun kan se en gang, fordi man vil altid huske hvem Alexander Pearce er....Det er lidt ligesom Arlington Road den kan man også kun se en gang for man vil altid huske hvordan den sluttede.
Men jeg har skam alligevel tænkt mig at købe den når den kommer ud på DVD!!! De var begge virkelig underholdene at kigge på og følge med...Johnny Depp mest, han er bare mere min stil og så ser han jo ikke værst ud!;) Super FIlm!!!

Madsuser/535745

Udemærket film, hvor man kan slå hjernen fra og plante klør fem i popcornene. Der er ikke noget overraskende i filmen, men hverken anmeldelser eller trailer lægger op til nogen revolution og Oscar forhåbninger, så filmen skal blot nydes for hvad den er.... en god popcorn-film krydret med lidt klodset Johnny Deep charme (i den positive forstand) og Angelina looks.

Marianna

Var lidt tung i optrækket, tynd handling; men alligevel en overraskende slutning. Det gør jo ikke skuespillerne dårligere, fordi det er et dårligt manuskrift. Johnny Depp vil altid være en god skuspiller, uanset handling. Blev alligevel underholdt.

Line

Fantastisk slutning!
Og fantastisk sexet Depp!!

Mario

Den sys jeg var faktisk god nok :) gode skuespillere og især ham politimanden Italieneren cristian de sica :) han er sku min yndlings skuespiller :)
men filmen var fed. masser af action :)

Amalie

Den er meget langsom i optrækket, men det er en fin film til en stille hygge-søndag. Der er små sjove pust indimellem, men generelt er den en smule langsom. Slutningen giver dog en lille spændende krølle på det ellers så lige plot ;)

kristina

Vi synes filmen var god. Men gnisten mellem Depp og Jolie virkede aldrig let-antændelig.
Men præmisset er jo også at hun ikke kan/skal tænde på turisten fordi hun jo er bundet til den mystiske Alexander Pierce. Og holder man det in mente - så fungerer det fint. Hvad kan hun da ellers gøre?

Accepterer man filmens præmis - så er der i den grad plads til overraskelse når man gang på gang tror man er med og har luret den - og alligevel ikke og så - ja... den er faktisk ikke så tosset. :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.