'Thanks for Sharing' handler om Adam, der er en ambitiøs miljøkonsulent.
Mike ejer en lille forretning og er gift. Neil er en lattermild doktor på en skadestue. På overfladen har disse tre gutter ikke meget tilfælles på nær en ting: De tænker kun på sex og det i en sådan grad, at deres liv er ved at gå fra hinanden.
Hver især er de på forskellige stadier i behandlingen af deres problem. Adam tør ikke blive forelsket igen, fordi sexafhængigheden ødelagde hans sidste forhold.
Mike udøver samme kontrol over sin familie, som han gør over sine følelser med hårde konsekvenser. Og Neil benægter totalt sin afhængighed, men kommer på andre tanker, da han møder den søde Dede.
En række små, forskellige historier flettes sammen til en fortælling, hvor tabuet omkring sexafhængighed forsøges manet i jorden.
Filmen lægger sig i kølvandet på en lang række succesfulde, amerikanske komedier, der indenfor det seneste årti har opnået stor popularitet med en blanding af drama og komedie med film som Little Miss Sunshine (2006) og The Kids Are All Right (2010). Sidstnævnte er endda skrevet af Stuart Blumberg, der ellers debuterer som instruktør med 'Thanks for Sharing'.
'Thanks for Sharing' har Mark Ruffalo i den største rolle som Adam, men han får selskab af blandt andet Gwyneth Paltrow, Tim Robbins, Josh Gad, Patrick Fugit og Alecia Moore (bedre kendt som P!nk).
P!nk har jo medvirket i filmen Catacombs fra 2007, hvor hun spillede udmærket, efter min mening ihvertfald (: Så spille skuespil det har hun styr på (:
Det fantastisk endelig at se Pink hedde Alecia Moore i rulletekster. Men ikke nok med det hvor er det griner at hun så spiller en sexoholic. Uden at lyde helt forkert, synes jeg denne film ligner noget lige for meget, sjov, romantisk, sød og underholdende. Og for ikke at glemme lidt klumpet. Glæder mig til en hygge og sjov tur i biffen med manden. Der skal grines!
Bruger anmeldelser (13)
Skriv din egen anmeldelse