‘The Story of the Last Chrysanthemums’ er Mizoguchis følelsesmæssigt stærkeste film. Shoko er søn af en stor kabuki-skuespiller, men mens familien rygklapper og bakker op om hans forsøg på at gå i faderens fodspor, fortæller tjenestepigen Toku ham den nøgne sandhed: Shoko skal arbejde hårdt for at blive bare nogenlunde god.

Hun vinder hans hjerte med sin umiddelbare ærlighed, men familien vil ikke vide af hende som potentiel hustru. Et år senere mødes de igen. Kabuki-teatrets med dets masker og magiske krinkelkroge bringes smukt til live i Mizoguchis rolige hænder – og det samme gør 1800-tallets sociale hierarkier og koder.