Cookie- og Privatlivspolitik

The Social Network

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
14.10.2010
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Social Network
|

’The Social Network’ er et drama om succes, forræderi og Facebooks tilblivelse.

Mark Zuckerberg er Harvard-studerende og programmeringsgeni. En aften i efteråret 2003 sætter han sig ned foran sin computer og begynder ivrigt at arbejde på en ny idé.

Hvad der begynder som blogging og programmering på hans kollegieværelse, vil snart forme sig til et enormt globalt netværk og en revolution indenfor kommunikation.

Blot seks år og 500 millioner venner senere er Mark Zuckerberg den yngste milliardær nogensinde … Men for denne iværksætter bringer succesen både personlige og juridiske problemer med sig.

´Filmen har taget anmelderne med storm og er instrueret af David Fincher (’Benjamin Buttons forunderlige liv’, ’Fight Club’, ’Seven’, ’Zodiac’) og er med Jesse Eisenberg (’Zombieland’), Andrew Garfield (’Boy A’) og Justin Timberlake.

'The Social Network' modtog tre Oscars for Bedste musik, Bedste manuskript baseret på forlæg og for Bedste klipning. Den var nomineret til 8 Oscars.

Eksklusivt video-interview med Justin Timberlake
Eksklusivt video-interview med Jesse Eisenberg


VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1001 votes)
4.9
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... for overfladisk fortalt. Til gengæld er den en solid, klassisk fortælling... Zuckerberg spilles med glimrende aggressiv indadvendthed af Jesse Eisenberg." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "... en forrykt historie... et perfekt afrundet portræt... fascinerende film..." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... fremragende... alene takket være et godt manuskript, en god historie og fantastisk skuespil ender filmen som ugens uundgåelige." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Det er et velfortalt og dynamisk drama om grådighed og bedrag i klassisk forstand... elementært spændende og ikke mindst vidunderlig tredimensionel... " (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Fremragende, imponerende, genial... Manuskriptet er vittigt, sorgmuntert og intelligent. Instruktionen af David Fincher pletfri, og de mange fine præstationer en nydelse. Tilbage er der bare at sige: Se den igen og igen." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "... en forrygende fabel om vor tid bygget på et fundament af klassisk social skæbnefortælling... uden at opmærksomheden flakker så meget som et sekund." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
pabunauser/452501

Et ord...

FANTASTISK!

Hvis du er en 'nysgerrig' person om hvordan ting er gået til, så vil du elske denne film!

Camillauser/615168

den film, er et mesterværk!
den film rammer lige det folk gerne vil se, da næsten alle mennesker selv er på facebook.com
jeg syntes den var så god!
- men hvis jeg skal sige noget negativt, vil det nok være at i slutningen kunne jeg godt have tænkt mig og have set at Mark Zuckerberg og han's ven der startede med og lave 'the facebook' blev gode venner igen.. men ellers en satans god film. Godt lavet.

Wayne

David Fincher har begået en film man tror på. Selvom jeg har en begrænset viden om internettets opbygning, så bliver det aldrig kedeligt. Især hovedpersonen bliver beskrevet meget præcist, som uden væsentlige sociale kompetencer. Han udnytter uden de store betænkeligheder andres ideer, og kasserer dem som hjælper ham, når han ikke længere har brug for dem. Måske verdens yngste dollar milliardær, men sikkert også den ensomste. Fantastisk flot bygget op omkring de to retssager, så man får en helstøbt fortælling.

Daniel

Har lige været inde og se den, og som jeg sidder nu, har jeg stadig tanker i hovedet om den. Mark Zuckerberg spilles af en genial Jesse Eisenberg, min kammerat og jeg var helt forbløffede over hans skuespil. Justin Timberlake spiller sin rolle overraskende godt. David Finchers æstetikvalg var genialt - utrolig flotte indstillinger. Og plottet var som det skulle være - man bliver revet med, og historien bliver fortalt godt.
Et lille minus er, hvis man ikke har så meget forstand på filmiske virkemidler, så man kun går ud fra skuespillet og plottet, kan filmen virke mindre god. Desværre.

Thomas

I The Social Network lykkes det skaberne at udnytte den gode histories potentiale fuldt ud, og samtidig bliver der skabt sekvenser af høj teknisk kvalitet, som vil få enhver filmelsker til at hoppe i biografsædet af glæde.

Manuskriptet er yderst velskrevet og humoren er intelligent og underspillet på den fede måde. Filmen byder også på nogle rigtig gode skuespilpræstationer, og især Jesse Eisenberg i rollen som Mark Zuckerberg gør det godt.

Det kan siges meget enkelt: The Social Network er intelligent, underholdende filmkunst.

Cecilie

Jeg var ude at se filmen i dag, og jeg synes at den var helt vildt god, for det var spændende at se hvor meget han havde gået igennem med at lave vores alles favorit hjemmeside, Facebook!
Man skal bare være mindst 14-15 år før den kan forståes ordenligt

Ebbekalkun

Den lyder spændende, glæder mig til at se den! (:

Anne

Den er bare overraskende god.
Helt sikkert en film der skal ses igen.

Bettinauser/721543

Fremragende konstrueret film, velskruet - manuskriptet er langt ud over det sædvanlige med dynamik, spændstig dialog og masser af universelle temaer. Karaktererne er castet perfekt og virker yderst troværdige. Facebook er bare rammen, godt nok en spændende historie men gudskelov ikke kun det, der skal bære filmen.
En af de bedste film jeg har set i år.

Andersuser/73172

Jeg vil bare lige sige, at det er en fantastisk film, med et fantastisk manuskript, med en fantastisk skuespiller og en fantastisk historie.
6 stjerner

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.