Cookie- og Privatlivspolitik

The Social Network

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
14.10.2010
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Social Network
|

’The Social Network’ er et drama om succes, forræderi og Facebooks tilblivelse.

Mark Zuckerberg er Harvard-studerende og programmeringsgeni. En aften i efteråret 2003 sætter han sig ned foran sin computer og begynder ivrigt at arbejde på en ny idé.

Hvad der begynder som blogging og programmering på hans kollegieværelse, vil snart forme sig til et enormt globalt netværk og en revolution indenfor kommunikation.

Blot seks år og 500 millioner venner senere er Mark Zuckerberg den yngste milliardær nogensinde … Men for denne iværksætter bringer succesen både personlige og juridiske problemer med sig.

´Filmen har taget anmelderne med storm og er instrueret af David Fincher (’Benjamin Buttons forunderlige liv’, ’Fight Club’, ’Seven’, ’Zodiac’) og er med Jesse Eisenberg (’Zombieland’), Andrew Garfield (’Boy A’) og Justin Timberlake.

'The Social Network' modtog tre Oscars for Bedste musik, Bedste manuskript baseret på forlæg og for Bedste klipning. Den var nomineret til 8 Oscars.

Eksklusivt video-interview med Justin Timberlake
Eksklusivt video-interview med Jesse Eisenberg


VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1001 votes)
4.9
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... for overfladisk fortalt. Til gengæld er den en solid, klassisk fortælling... Zuckerberg spilles med glimrende aggressiv indadvendthed af Jesse Eisenberg." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "... en forrykt historie... et perfekt afrundet portræt... fascinerende film..." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... fremragende... alene takket være et godt manuskript, en god historie og fantastisk skuespil ender filmen som ugens uundgåelige." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Det er et velfortalt og dynamisk drama om grådighed og bedrag i klassisk forstand... elementært spændende og ikke mindst vidunderlig tredimensionel... " (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Fremragende, imponerende, genial... Manuskriptet er vittigt, sorgmuntert og intelligent. Instruktionen af David Fincher pletfri, og de mange fine præstationer en nydelse. Tilbage er der bare at sige: Se den igen og igen." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "... en forrygende fabel om vor tid bygget på et fundament af klassisk social skæbnefortælling... uden at opmærksomheden flakker så meget som et sekund." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kristina

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men tænkte at det kunne være meget spændende at se hvordan det hele startede. Og det må jeg sige at det var, super film, jeg var underholdt fra start til slut.

Mette

Det var utrolig spændende at se "fødslen" af vores allesammens afhængigheds produkt "Facebook". Jesse Eisenberg giver den fantastisk som skaberen af Facebook, Mark Zuckerberg. Man bliver virkelig draget af hans intelligens,- og kombineret med god, tør, nørdehumor kan man ikke andet end at blive fanget med et smil på læben...
6 af 6 - intet mindre kan gøre det...

"Syntes godt om"... ;)

Niels Kondrupuser/669074

jeg undrede mig bare lige over hvorfor Politiken kun gav fem hjerter....? Fuld fart på og godt skuespil af de unge skuespillere

simon

Er du vimmersvej en genial film David Finchers bedste film sammen med fight club og seven. Jesse eisenberg gir en fremragende præstation som mark zuckerberg skabern af facebook. Og andrew garfield (som skal spille Spiderman i den næste spiderman film) er også rigtig god i hans rolle som marks bedste ven Edvardo. og Justin Timberlake gør det også ganske glimrende. Den måde filmen er fortalt på er genial. og musiken er også en ting for sig især i en speciel ro scene i filmen nice. Men det der gir The Social Network den store Guldmedalje er manuskribtet var fuldstændig blæst væk af dialogen mellem skuspillerne. troede ikke jeg ville sige det men Inception har sku lige fået sig den stærkeste modstander den kunne få. Alt i alt årets bedste film i år. ville bede alle om og gå ind og se den.

The Vampire

Det ser ud til at være en rigtig fed film, som klart står højt på min liste over film der skal ses! Glæder mig!

Johanne Maria

The Social Network er helt klart anbefalelses værdi. Jesse Eisenberg spiller rigtig godt. Filmen har en fantastisk dialog som løfter hele historien.
Meget sjov.

Niels

Den film er ik dårlig den er mega god...

Ciliauser/286961

Det er den kedeligste film jeg længe har set, spild af 85kr!!!!

Gitteuser/253934

Hovedpersonen er i den virkelige verden en sej knægt, hvis det er sket på denne måde. Godt scoret, han fortjener medgang. Han er fremstillet meget ærlig virker det som,. Ikke sådan et normalt hollywood glansbillede, men virkeligheden. Instruktøren har fat i det rigtige- fat i fremstillingen af hvor nådesløs mennesker kan være overfor hinanden. Skræmmende!

Annutte

Den er fantastisk. Den er sjov, den er alvorlig. Man elsker ham, man hader ham. Og den var lige hvad jeg havde brug for at se den dag. God film :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.